Indsatsområde 1 - Sundhed, livskvalitet og klima Den måde vi transporterer os på har stor betydning for klimaet, livskvalitet og sundhed. Derfor tænker vi sundhed og klima sammen med mobilitet. Mennesker har godt af at bevæge sig ved egen drift. Daglig fysisk aktivitet forebygger hjerte-kar-sygdomme, sukkersyge og sygdomme i bevægeapparatet. En nem måde at integrere fysisk aktivitet i dagligdagen er at have mulighed for at cykle til skole eller arbejde. Det skal være nemt at være cyklist, så cykling er et reelt alternativ til bil og bus. Det betyder, at vi skal have gode cykelveje uden forhindringer, sikre cykelstier til skole og sport, oplyste cykelstier hvor det er nødvendigt, bycykler og ladestationer til el-cykler. Randers by har en størrelse hvor cykelafstand mellem de fleste mål er under 30 minutter. Det skal være lettere at kombinere cykel med offentlige transportmidler. For at begrænse partikelforurening og støj skal kommunen gå forrest og investere i hybrid- og elbiler, når udviklingen har nået et acceptabelt stade. Vi skal tilgodese cyklister, elbiler, delebiler og hybridbiler. Trafikstøjen kan reduceres ved at anvende støjreducerende asfalt og ved at reducere antallet af biler – specielt lastbiler. I bymidten giver biltrafikken også gener for de mange gående og cyklister. Der er behov for at biltrafikken reduceres – specielt i den ensrettede city-sløjfe (SlotsgadeRådhusstræde – Torvegade – Sct. Mortensgade – Burschesgade) Det vil vi Vi vil arbejde for at reducere generne fra biltrafikken ved anvendelse af støjreducerende asfalt og ved nærmere at vurdere, hvor man kan reducere omfanget af den gennemkørende trafik – især den tunge trafik Vi vil arbejde for at reducere biltrafikken i midtbyen Følge udviklingen i forurening i Randers midtby og løbende vurdere, om der skal igangsættes yderligere initiativer til reduktion af forureningen Følge udviklingen i trafikstøj i Randers midtby og løbende vurdere, om der skal igangsættes yderligere initiativer til reduktion af trafikstøjen Alle skoler har udarbejdet en trafikpolitik senest januar 2016 4
Download PDF fil