Side 4

Side 5

EUGÈNE DE SALA MALER OG MYTE Ved Lise Jeppesen, museumsdirektør Det er med stor fornøjelse Randers Kunstmuseum fra den 16. april til den 31. juli 2016 kan invitere indenfor til udstillingen EUGÈNE DE SALA - Maler og myte. Udstillingen er den første museumsudstilling, der sætter fokus på en højst besynderlig skikkelse i dansk kunsthistorie, Eugène de Sala (1899-1989). Sala blev født i Randers og døbt Osvald Lykkeberg Salomonsen, det franske kunstnernavn kom siden hen. Sala drømte om en international karriere som kunstner, og her var navnet Osvald Salomonsen ikke et egnet springbræt. Eugène de Sala tilegnede sig, som en af de første danske kunstnere i det 20. århundrede, en række af de nye franske udtryksformer, kubismen og surrealismen, og importerede dem til København. Han er blevet omtalt som ”Danmarks første DADA’ist”, som ekspressionist, kubist, konstruktivist og surrealist. Han var en tid medlem af Berliner-kunstnergruppen Der Sturm, og hans malerier skaffede ham anerkendelse i samtiden som ”En raffineret Kolorist og et afgjort Malertalent”. Sala blev dog også omtalt som ”Danmarks første punker” eller ”Hippie”, der på rulleskøjter, med grønt hår, hvidpudret ansigt og røde læber pludselig optrådte på 1920’ernes kunstscene kauserende over tidens tendenser, som de udspillede sig i Paris. Salas vanskelige sind og til tider affekterede væremåde har med stor sandsynlighed givet inspiration til skikkelser i samtidslitteraturen som den satirisk skildrede ”L’artiste” hos digteren Jens August Schade og som den excentriske grønskæggede ”Hakon Brand” i Den døde mand hos Hans Scherfig. Historien om Eugène de Sala er også historien om en kunstner på kant med den øvrige del af den etablerede danske kunstverden, og om en virtuos provokatør, der kunne male næsten hvad som helst, og ikke lagde skjul på inspirationskilderne. ”Jeg kopierer ikke, jeg tyvstjæler” skulle Sala selv have sagt og også kritikerne skrev om hans eklektiske omgang med de internationale forbilleder. ”Sala er ikke af dem, der lader, som han selv har opfundet malerkunsten, men han er en dygtig udøver af den”skrev Knud Pontoppidan i Politiken i 1931. Sala var leveringsdygtig i billeder, der lignede Picasso, Modigliani, Cézanne, Matisse eller Lundstrøm og meget andet. Således portrætterer Jens August Schade da også sin ”L’artiste” som epigon: Se, jeg er verdenskunstner, jeg maler alle genrer, som folk vil ha’ det - jeg er et geni. Jeg kender Picasso, som ingen dansker kender, jeg kan ham udenad, imellem venner. Jeg siger dig – Cézanne han er min yndlingsnode, Ham kan jeg spille baade med og uden Hode Citat fra Jens August Schade: ”Studium”, Sjov i Danmark (1928) Som også nekrologerne skrev, er der ingen tvivl om, at Eugène de Sala i sin ungdom gjorde sig gældende som en talentfuld modernist smittet af kubismen, ekspressionismen, den revolutionære dadaisme og de tidlige tilløb til abstrakt kunst, men han endte snarere som en myte end som en levende og skabende maler. I 1937 havde Sala sin sidste soloudstilling. I 1941 forsvandt han fra kunstens verden. Indenfor de sidste 10-15 år er der opstået fornyet interesse for Sala. På Statens Museum for Kunst kan man opleve maleriet Metafysico II i den faste samling, og priserne på en række af de mest karakteristiske ”franske” malerier er steget voldsomt. Nu tages Eugène de Sala og hans kunst op til revision på kunstnerens første museumsudstilling i ”hjembyen” Randers. Udstillingen ledsages af en ny publikation, skrevet af Ove Bjørn Petersen og udgivet af forlaget P. S. Hansen. Størstedelen af udstillingen beror på en stor privatsamling af Eugène De Sala, der venligt er stillet til rådighed for museet af kunstnerens svigerdatter Lone Lillian Andersen. Hertil kommer godt 50 indlån af maleri og tegninger fra private udlånere. Museet takker varmt alle, men især Lone Lillian Andersen, for det enestående engagement, stor velvillighed og for ubetinget formidabelt organisationstalent! Tak til Claus Ørsted og Jens Galschiøt for store udlån til udstillingen. 5