Maj-Britt Boa: Skitse til Sommerfuglesaksen, Rum 3 Hvad betyder sommerfuglen for dig? Den er forbundet med uskyld. I det øjeblik man begynder at holde den fast, rører man støvet på dens vinger og så mister den evnen til at flyve. Der er noget smukt ved en sommerfugl, og så er der helt klart drømmen om at flyve. Her tager jeg det smukke og det lette og klipper i det. Den kontrast er ret skarpt trukket op. Den er meget sanselig og letforståelig. Jeg tror mange kan huske følelsen af, at have en sommerfugl i hånden og følelsen af, at vi ikke rigtig måtte. For vi vidste det der med sommerfuglestøv. Den er jo ret symbolsk. Hvad betyder din teologiske baggrund for dit kunstneriske udtryk? Interessen for teologi kom naturligt, fordi jeg synes, at kunsten og det religiøse har en hel masse tilfælles. De har et fælles punkt af transcendens simpelthen. Både kunsten og teologien er åbne, vi kan ikke komme bagom og finde svar. Når Gud bliver spurgt: “Hvem er du?” svarer han: “Jeg er den jeg er”. Det er vigtigt for mig, at publikum mærker noget af den åbenhed, når de går i gennem udstillingen. At verden er forskellig for hver 8 enkelt, at der ikke er nogen fast fortolkning, som hos barnet i den uendelige have. Afhængigt at beskueren vil værket røre noget forskelligt i de besøgende. Hvad er dine tanker om dette? Det er helt klart en hovedpointe i alt hvad jeg laver, at holde tingene åbne. Det er så vigtigt, at jeg ikke når en eller anden fast forankret position i tingene, for så synes jeg, at jeg har tabt. Der må være nogle åbne positioner, man kan gå derfra med, hvor det ligesom åbner sig mere op, end det lukker sig. Hvor der også er efterladt nogle spørgsmål og hvor der ikke er faste svar. Hvad betyder vores færden i din erindring for dig? Det er jo et meget interessant spørgsmål i virkeligheden. Det er første gang jeg bruger mig selv på den her måde. Men når jeg først har gennemgået den her erindring tilstrækkelig mange gange, så er den ligesom født og blevet til noget andet end min, den bliver almen. Nu arbejder jeg med den, og den bliver et redskab. Det er nemmere for mig, at bruge min egen erindring, fordi den står meget stærkere og fordi jeg kan få flere nuancer med i den, end hvis jeg tog en eller anden konstrueret erindring eller en erindring fra en anden. Jeg får en sanselighed og mange flere lag med. Hvorfor synes du erindringer er spændende at arbejde med? Det er der flere årsager til. Vores identitet er jo bygget på vores erfaringer. ”Erindringer er en form for ikoniserede selvbilleder. De er meget stærke mar kører i vores liv, når vi forholder os til verden.” Jeg har en meget nem adgang til mit erindringssprog og det er gået op for mig, at det afspejler min måde at arbejde på. At der er et
Download PDF fil