Niels Winkel: Uden titel, 2008. Mixed media. 65 x 45 cm. RANDERS KUNSTMUSEUM UDSTILLER DEN GYLDNE Fra den 5. april til den 15. juni har Randers Kunstmuseum inviteret kunstnersammenslutningen Den Gyldne til at udstille i museets sale. Blandt de mange danske og nordiske kunstnere i Den Gyldne er flere gamle kendinge fra museets samlinger og udstillinger, herunder Trondur Patursson, Karin Olesen og Torbjørn Olsen, men også mange andre, som museet ser frem til at stifte nærmere bekendtskab med. Randers Kunstmuseum har stillet dette nummer af Ud-tryk til rådighed for kunstnersammenslutningen, der har bidraget med de følgende tre artikler. DEN GYLDNE Ved Niels Winkel En sammenslutning baserer sig næsten altid på en lille gruppe ildsjæle der forhandler og organiserer forudsætningerne for sammenslutningens årlige udstillinger. Ved hjælp fra gruppens forretningsfører og bestyrelse aftales den økonomiske ramme, katalog, udstillingstid og koordinering af aftaler med gæster. En sammenslutnings medlemmer mødes gerne to gange årligt til generalforsamling og i forbindelse med den årlige udstillingsafslutning. Her kan det enkelte medlem kritisere udvalgets arbejde, komme med forslag til nye medlemmer eller foreslå gæster til de kommende år. Jeg havde i en årrække været formand for den ”Den Flexible” men var kommet til et punkt, hvor sammenslutningen nærmest var ved at bryde i to dele fordi jeg ønskede en fornyelse og ændre konceptet til en mere international orienteret sammenslutning. En del af medlemmerne udstillede i det sidste år i Kiel og geninviterede kunstnere fra det nordtyske område til vores udstilling på Charlottenborg. Det fik en del af medlemmerne af ”Den Flexible” til at udstykke mistillid til min dømmekraft, så jeg valgte derfor at gå. Mange af Den Flexibles’s medlemmer havde været med til at starte sammenslutningen hen ved 25 år tidligere, så jeg fandt det forkert, at forsøge med et kampvalg. Gorm Eriksen, Søren Birk, Ejler Madsen og Ole Folmer Hansen kom efter generalforsamlingen op til mig på udstillingen for at diskutere situationen. Vi gik i gang med at drøfte et nyt koncept. De fandt udgangspunktet for en fornyelse så relevant, at de ligeledes forlod den ”Den Flexible”. Det koncept vi fandt frem til var at få samlet kunstnere der på hver sin måde havde vist at de arbejdede seriøst med billedkunst. 40 % skulle være unge, 40 % skulle være etablerede kunstnere og de sidste 20 % skulle være arbejdsgruppen, der samlede trådene og holdt det hele i gang. På den stiftende generalforsamling i Odense 1991 aftalte vi, at underskrive en kontrakt for en 3-årlig udstillingspraksis. Efter de 3 år kunne medlemmerne vælge at gå, blive stemt ind eller ud af sammenslutningen. Alle var enige om at det gav en frihed som man ellers ikke var vant til i en sammenslutning. Efter en længere diskussion om et navn til den nye sammenslutning gennemtvang Knud Odde, Lars Brik og Lars Ravn, at vi skulle hedde ”Den gyldne orgeltone i nordisk kunst”. Da vi i 1995 nåede til det første medlemsvalg, opstod der en lammende situation i sammenslutningen. Mange kunstnere følte det uværdigt at stemme om de andres medlemskab. De fandt, at sammenslutningens kunstneriske linie var baseret på tolerance, det forgrenede net af billedkunstneriske udtryksformer var en kvalitet i sig selv. Den evige kritik om fælles koncept og struktur i sammenslutningen var noget ideologisk vrøvl, et ”kunstanmelderdogme”. I de første tre år var der også kunstnere, der bare forsvandt eller valgte at gå, det må de selv stå til ansvar for. Hvor om alt er, det blev besluttet at udskyde valget og give bestyrelsen større beføjelser til at udstikke sammenslutningens kunstneriske linie. Bestyrelsen valgte at indvælge Leila Westergaard og Hjørdis Haack som bestyrelsesmedlemmer for at få et friskt syn og nye ideer til sammenslutningen. De åbnede op for installations- og konceptkunstnere, hovedsagelig som gæster, da mange af kunstnerne var så unge, at de ikke ville ”binde” sig. I 1995 efter de første tre år følte vi os så velfungerende, at vi kunne udvide konceptet for gruppen fuldt ud, nemlig at etablere et netværk til de nordiske lande. Det er med årene blevet til 60-75 kunstnere der har udstillet med os, heraf er 7 blevet faste medlemmer. Tróndur Patursson har været med fra gruppens start. Trondur, Hjørdis, Frode Gundorf Nielsen og Raimo Veranen skabte kontakten til de nordiske lande. En sammenslutning er organiseret efter demokratiske aftaler. Vi vil selv afgøre, hvordan vi vil iscenesætte vore udstillinger, vi er naturligvis åbne for kritik og gode råd. Kuraterede udstillinger af en sammenslutning er en absurditet. Kurator betyder formynder, i den danske ordbog: en pædagog, der hjælper svagt begavede skoleelever (og evt. andre handicappede). Vi har skabt et attraktivt miljø for kunstnere og kunstinteresserede, men er af politiske grunde blevet husvilde, der er gået politik i udstillingslivet, på det småligste. Tak til Randers Kunstmuseum for husly.
Download PDF fil