Christian Lemmerz: Untitled (Virginia). 1998. Marmor. Courtesy Galleri Faurskou, København. „ægte“ kunst, kan ikke gennemføres og falder til jorden. Samtidig signalerer marmoret og hele skulpturens tilknytning til den kunsthistoriske tradition, at dette er kunst, og vi er nødt til at forholde os til det. Her er ingen lugt af rådne grise, der kan distrahere den æstetiske oplevelse. I stedet understreger marmorets skønhed skulpturens gru. En gru, der provokerer os til at tænke over forbindelsen mellem ondskab og skønhed, død og kunst. På grænsen mellem kunstnerisk arketype og nygotisk kliche udfordrer Untitled (Virginia) vores opfattelse af kunstens virkemidler. Som Hammershøi på stoffer Det er også Virginia Lee Griffins tragiske skæbne Lemmerz kaster i hovedet på beskueren i det store sort-hvide maleri Allover Virginia (gengivet side 15) med samme tema. Her ses den myrdede kvindes krop gengivet som i en blender eller cementblander. Virginias ansigt og bøjede hånd er der stadig, men ellers er skulpturens naturalisme veget for et abstrakt, psykedelisk mønster af gråtoner, der samler sig som en orkan i billedets centrum. Også dette billede er på samme tid æstetisk og uhyggeligt. Som en Hammershøi på stoffer eller - ja - døm selv… For sammen med skulpturen danner maleriet en effektfuld og tankevækkende helhed, der introduceres i Randers Kunstmuseums samling i forbindelse med Randers Ugens særudstillinger og fra da af vil være et led i museets permanente udstilling. Maleriet er for kort tid siden erhvervet til museet; skulpturen er stadig i kunstnerens eje, men vil i de kommende år være at finde på museet som en langtidsdeponeret, kommende erhvervelse in spe. 5
Download PDF fil