Christian Lemmerz: Genesis, 2013-15. Marmor, 210 x 75 x 60 cm. Foto: Anders Sune Berg UNDERVISNINGSFORLØB Folkekirkens Skoletjeneste Randers og Favrskov har udviklet undervisningsforløbet SYN PÅ SYND til udstillingen, det løber i perioden 28. februar til 17. marts. Se www.fusr.dk. Der kan dog bookes omvisninger/work shops på museet i hele udstillingsperioden. Udstillingen egner sig ikke til indskolingen og mellemtrin. OMVISNING/WORKSHOP 45 minutters dialogbaseret omvisning 15 minutters hurtigskrivning i udstillingen 1 times kreativ workshop. Vælg mellem to forskellige øvelser. OMVISNING Forløbet starter med 45 minutters dialog baseret omvisning i særudstillingen BEGÆR//LYST – Christian Lemmerz og Jenny 10 Holzer, undervejs vil vi tale om spørgsmål som materialets betydning for kunstnerens budskab, om begær som dødssynd samt om forholdet mellem det etiske og det æstetiske i kunsten, hvor går grænsen? Udstillingen rummer værker, der kan opleves som voldsomme og stærke. Herefter arbejder eleverne med en kort skriveøvelse i udstillingen, der handler om at få sat ord og følelser på oplevelsen. KREATIVE WORKSHOPS Her kan vælges mellem en af de følgende to øvelser: Øvelse 1. At tegne er at se Vi tager afsæt i Christian Lemmerz tegninger af skærsilden fra Dantes Guddommelige komedie. Med sort tusch og pensel produceres en 10 meter lang billedfortælling med indtryk fra udstillingen. Øvelse 2. De syv dødssynder i kunsten og i virkeligheden I Kunstlaboratoriet er der opsat syv store tavler, en til hver af de syv dødssynder. Eleverne deles op i fire grupper. To grupper går online og finder billeder og tekst på nettet, der afspejler en af de syv dødssynder. De to andre grupper går ind i museets faste samling og finder eksempler på kunstnerens tolkninger af synderne gennem 200 års kunsthistorie. Billederne printes ud og sættes op på tavlerne. Resultatet bliver syv store collager med tekst og billeder. Hvordan tolkes synderne i dag? Der er computere, printere og iPads til rådighed.
Download PDF fil