Velkommen til jul i Randers Julen er hjerternes og fællesskabets fest. Der er mange gøremål, traditioner og forberedelser. Men noget er også helt anderledes i år. Risikoen for COVID-19-smitte betyder, at vi skal mødes i mindre fællesskaber, og vi skal i højere grad være sammen hver for sig. Men vi skal også holde fast i gode oplevelser og juleglæde. I Randers har alle lagt sig i selen for at skabe hyggelige og sikre juleoplevelser – både i byens snoede middelaldergader under mere end 500.000 julelys og i Randers Storcenters juleudsmykkede og ensrettede gader. Museer og kulturinstitutioner tænker afstand og sikkerhed ind i deres aktiviteter og byder på traditionsrige juleudstillinger, teaterforestillinger, koncerter eller aktiviteter. Randers holder juleåbent – i sin helt egen historiske og særlige juleatmosfære. Velkommen til. Glædelig jul! Torben Hansen, Borgmester Magasinet Jul i Randers er produceret og udgivet i et samarbejde mellem Randers City, Randers Storcenter, Randers Bibliotek, Randers Teater, Randers Kommune samt en række kulturinstitutioner i øvrigt og VisitAarhusregionen. Foto: Jakob Lerche m.fl. Distribution: GoRanders Oplag: 7.000 stk. - Layout og produktion: BUCHS.DK Læs også www.julebyen.randers.dk
Download PDF fil