HJÆLP TIL DAGLIG MUNDHYGIEJNE HVORFOR? Varig skade kan opstå så hurtigt som på 3 måneder. Når ældre velfungerende mennesker bliver svagere som følge af aldersbetingede sygdomme, har de brug for hjælp til den personlige pleje, herunder mund-hygiejne. Munden er et intimt og ”skjult” område som oftest overses hos den enkelte ældre/ikke-selvhjulpne. Når symptomerne opstår, er det oftest for sent at redde de tænder, som har taget varig skade af manglende mundhygiejne. Omsorgstandplejen har udarbejdet denne manual til hjælp for plejepersonale, som har ansvaret for den ikke-selvhjulpne borgers personlige pleje. Det er Omsorgstandplejens intention at styrke plejepersonalets viden, kompetencer og færdigheder indenfor varetagelse af den daglige mundhygiejne hos ældre og andre ikke-selvhjulpne grupper. Det er hensigten rette opmærksomheden på: ”Den daglige tandbørstning”. • Daglig korrekt udført tandbørstning kan redde tænder. • Få dage uden tandbørstning giver forstadier til ”huller i tænderne”, caries samt tandkødsbetændelse. • Tandkødsbetændelse kan give parodontose ”løse tænder”. • Ringe mundhygiejne kan forårsage lungebetændelse og andre sygdomme kan forværres, såsom hjertekarsygdomme og diabetes. 1
Download PDF fil