10. KLASSE 10. klasse giver dig en god begyndelse på din ungdomsuddannelse. Vil du gerne forbedre dine karakterer i ét eller flere fag og løfte dit faglige niveau? Og trænger du til et år, hvor du kan blive klogere på, hvem du er, og hvad du vil? Så kan 10. klasse i Randers Kommune være et godt valg for dig. I Randers Kommune har vi to 10. klassestilbud med forskellige linjer og valgfag. Det ene på Nørrevangsskolen og det andet på Tirsdalens Skole. 2 I 10. klasse kan du fordybe dig i de fag, som forbereder dig på din ungdomsuddannelse og styrker dig i din personlige udvikling. OSO projektopgave I løbet af dit skoleår i 10. klasse på både Tirsdalens Skole og Nørrevangsskolen skal du lave en særlig projektopgave, der går under navnet OSO (Obligatorisk Selvvalgt Opgave). Opgaven er et led i afklaringen af dit uddannelsesvalg, og den tager derfor udgangspunkt i dine nuværende tanker om dit fremtidige uddannelsesvalg. Projektet består af en rapport, et produkt og en afsluttende opgave, der skal forberede dig på en kommende ungdomsuddannelse.
Download PDF fil