Side 34
Fortsat fra side 5. Når fakta overgår fiktion: Mød forfatteren bag ”Den, der lever stille” Det fysiske møde med læserne har også været en positiv oplevelse: ”Jeg synes, det har været rart, at jeg ikke behøver skjule noget. Jeg tror, det er det, der har været det bedste. For tidligere, når jeg har talt om de her ting, har jeg altid frygtet, der sad nogen blandt publikum, som kendte mine forældre. Også selvom det ikke var sandsynligt. Eller hvis jeg sagde noget i medierne, at mine forældre skulle læse det, og min mor ville dø. Det var altid min frygt. Nu er frygten på en eller anden måde taget ud af det, for min mor er jo død. Så der er ikke noget, folk ikke kan spørge om. De kan spørge om, hvad de vil, og det gør de også. Jeg fornemmer, de har levet sig ind i min bog, og at de er engageret i den. Det mest fantastiske er, når de kommer frem med deres egne historier. Det er altid virkelig spændende. Det bliver en form for rum, hvor man kan tale sammen. Det er meget uproblematisk at tale om det”, fortæller Leonora. Fremtiden for Leonora Som barn havde Leonora en drøm om at blive forfatter og blive elsket. Begge ting har hun opnået. Har hun fået nye drømme? Hun svarer: ”Nej, det er meget mærkeligt for mig, for jeg har været vant til at være i en oppositionsrolle. Jeg har haft en drøm om at blive elsket, men jeg har også gjort meget for ikke at blive det. Men indtil videre er jeg virkelig forundret og tænker: ”Hvornår bryder det sammen, hvornår vender det tilbage til normalen?”. Så det er lidt det, jeg går og venter på. Jeg har ikke andre drømme på den måde. Hvis det her viser sig at holde ved, så kan jeg slet ikke se, hvorfor jeg skulle vælge at gå et andet sted hen. Det ville da være vanvittigt”. De positive reaktioner har skabt stor værdi for Leonora og ledt processen hen til, hvor hun er i dag: ”Den del af det, der handler om læsernes respons, har suverænt været det, der har været det fedeste ved den her bog. Det har ikke været for anmeldelserne. Jeg har ikke engang læst dem. Det har været det med, at folk skriver til mig på den måde, at det er den bedste bog, de har læst, og de har fået meget ud af den. Så har det været det værd”, afslutter Leonora. Af Vicki Søby Rasmussen Besøg os på Facebook Kig forbi en af Randers Biblioteks Facebook sider. Her får du masser af information om arrangementer, gode bøger og alt det andet sjove, du absolut ikke må gå glip af. Mød os på: randersbibliotek randersbornebibliotek BogbussenRandersBibliotek 34 | RANDERS BIBLIOTEK Foto: Randers Kommune Kommunikation
Side 35
Gode læseoplevelser ”En gentleman i Moskva” af Amor Towles: Grev Alexander Rostov bliver i 1922 idømt livsvarig husarrest på Hotel Metropol i Moskva. Går han udenfor vil han blive henrettet. Han tilpasser sig degradering fra luksus suite til ni kvadratmeter og et job som tjener. Hans brøde er at have skrevet et digt, og tiden er i årene efter den russiske revolution, en usikker tid for den elegante aristokrat Rostov. Men med stoisk ro accepterer han sine nye og meget ringere vilkår, og tilpasser sig alle de forandringer han og samfundet udsættes for de næste 32 år. Også da han ufrivilligt pludselig bliver alene-stedfar til en lille pige Hotel Metropol findes i virkeligheden og var sæde for møder i Sovjetledelsen i 1910erne og 20erne. Mange pudsige situationer opstår mellem den særdeles korrekte og meget dannede aristokratiske gentleman på den ene side, og de russiske bolsjevikker på den anden. Det er en meget gribende og rørende roman med et fremragende sprog, poetisk og elegant. Og med næsten 500 sider er der til nogle aftener i godt selskab med den meget charmerende greve. ”Kvinderne på slottet” af Jessica Shattuck Spændende roman om tre kvinders kamp for at overleve i et Tyskland styret af nazismen, jagten på jøderne og angsten for fremtiden Under optakten til 2. verdenskrig mødes en gruppe intellektuelle på det gamle slot. Her taler de især om Hitler og alt det nazismen står for. Da Marianne von Lingenfels mand forsvinder, vender hun tilbage til ruinerne af det gamle slot. Her koncentrerer hun sig om, at udføre den opgave hendes mand har givet hende. Det er en vanskelig opgave, men hun finder nogen af kvinderne, som var gift med hendes mands venner. I fællesskab kommer de igennem dagene, som er præget af hårdt arbejde, angst og kampen for at overleve. Samtidig frygter de lejrene, hvor mange deporteres til. Personbeskrivelserne er meget rammende. Både kvinderne og børnene er godt beskrevet i romanen, hvor der især er fokus på Marianne. Hun er meget omsorgsfuld og tager sig godt af alle uanset om hun kender dem eller ej. Hun har sine meningers mod og står ved dem. Overordnet kan man sige, at de tre kvinder supplerer hinanden godt, netop fordi de er så forskellige. Bogen foregår i Tyskland og miljøet er meget skiftende. Både livet på slottet før og efter besættelsen beskrives, ligesom livet i lejrene og de steder hvor kampene foregår. Det betyder, at den virker lidt uoverskuelig ind imellem. Historien fortælles af en jeg-fortæller, som ser tingene fra begge synsvinkler. Det giver et godt nuanceret billede af den virkelighed kvinderne levede i. Antipatien mod tyskerne er meget tydelig. En rørende og dyster roman om kvindernes kamp for, at overleve i et Tyskland i krig. Af Rikke Bødker Bibliotekar Af Eva Becker Bibliotekar RANDERS BIBLIOTEK | 35
