”Galaksedagene i Randers er rammen om en række ret enestående begivenheder for nørder i alle aldre. Kombinationen af de helt store kommercielle spillere og entusiastiske amatører skaber en helt særlig stemning, hvor alle er velkomne - og hvor ingen nørdet interesse er for sær. Her møder man hinanden, udveksler erfaringer og opdager nye universer.” - Jakob Stegelmann 4 Galaktisk tropecamp Randers Regnskov, Tørvebryggen 11 Fredag 24. april kl. 17.00 til lørdag 25. april kl. 8.00 Luften er varm, fugtig og fyldt med lydene fra brusende vandfald og det mangfoldige dyreliv; for en stund kan du få følelsen af at være en del af et eventyr på en af jungleplaneterne i Star Wars-universet. Udover at I kommer til at overnatte i regnskoven med rundvisning og andre spændende tiltag, vil I også få et foredrag om Star Wars ved filmekspert Jacob Holm Krogsøe. Desuden vil biolog Maria Brummerstedt stå for en fødenet-leg og et kortspil baseret på Star Wars og biologi, som binder fantasiens verden sammen med virkeligheden i regnskoven. Der vil også være konkurrencer og fede præmier. Voksen kr. 695,- pr. nat pr. person Barn (0-11 år) kr. 445,- pr. nat pr. person Med i prisen er telt og forplejning. Man skal selv medbringe luftmadras/liggeunderlag, sovepose, pude og en god lommelygte. Læs mere og tilmeld dig på www.regnskoven.dk
Download PDF fil