RANDERS KOMMUNE I TAL Hvad bruger Randers Kommune skattekronerne til? Randers Kommune har ansvaret for en bred vifte af meget vigtige velfærdsområder og indsatser – lige fra sundhed og skoler til anlæg og beskæftigelse. I denne publikation kan du få et indblik i, hvad skattekronerne har været anvendt til i 2019. Vi kalder den ’Randers i Tal’. Gennemgangen er søgt udformet på en måde, så du hurtigt kan danne dig et indtryk af de enkelte politiske områder. Alle beløb er angivet som netto-tal – det vil sige at udgifter er fratrukket indtægter. I 2019 har vi i Randers Kommune netto brugt ca. 4 mia. kr. på service til borgerne m.fl., og der er brugt ca. 2 mia. kr. på indkomstoverførsler. Samlet set er der tale om et fornuftigt årsregnskab, som giver et godt afsæt for de kommende års budgetlægning. Det er dog fortsat vigtigt, at vi på tværs af hele kommunen fastholder et skarpt fokus på økonomien, så budgetterne overholdes og vores ressourcer bruges bedst muligt til gavn for borgerne og virksomhederne i Randers Kommune. ’Randers i Tal’ er kun en kort gengivelse af årsregnskabet. Hvis du ønsker at få mere detaljeret viden om det samlede regnskab, kan du læse årsberetningen for 2019 på randers.dk under menupunktet om os – økonomi – årsregnskaber. Rigtig god læselyst! Fordeling af nettoudgifter på politiske områder: Drift og anlæg Mio. kr. % Skoler 883,2 14,4 Børn og familier 553,4 9,0 Ældre og omsorg 853,9 14,0 Sociale tilbud til børn og voksne 520,5 8,5 Sundhed og fritid 643,1 10,5 Udvikling, miljø og teknik 336,0 5,5 Beskæftigelse 1.664,1 27,2 Administration 568,8 9,3 Anlæg 95,3 1,6 Nettoudgifter i alt 6.118,2 100,0 Udvalgte facts i det nederste bånd viser den procentvise udvikling fra 2018 til 2019 angivet med pil op eller ned. Såfremt der ikke er foretaget måling i 2018 sammenlignes med seneste måling. Pil op betyder en stigning fra 2018 til 2019. Pil ned betyder et fald fra 2018 til 2019. Om denne udvikling er positiv eller negativ er ikke entydig. Udgiver Randers Kommune 2020 Tilrettelæggelse Budget Layout Kommunikation, Randers Kommune 2 / Randers i tal 2019 / Randers Kommune
Download PDF fil
Indholdsfortegnelse