Topografi og landskab Landskab Virring og dens nære kontekst er præget af skrænten der danner overgangen mellem den brede dal mod syd og det højereliggende morænelandskab. Dalen består af hævet stenalderhavbund og i den løber Oksenbæk. Oksenbækdalen er en sidedal til den store Alling Ådal. Bakkekammen danner markante ”foldninger” og lige vest for Virring skærer en markant slugt sig ind i skrænten. Det højeste punkt ved Virring er Drageshøj på ca. 60 moh., som ligger umiddelbart øst for byen. Beliggenhed Virring ligger altså på en stejl sydvendt skråning, delvist i en slugt, med hovedgaden Virringvej løbende i bunden. Virring er præget af de mange små udløbere og slugter landsbyen ligger på og i. Kirken ligger i Virrings østlige del, på det højeste punkt. Præstegården ligger som modpol mod vest på et punkt, der ligger en smule lavere end kirken. Mellem de to løber Virringvej. Landsbyens veje ligger dybt i landskabet så den omkringliggende bebyggelse lader til at tårne sig op på alle sider. På den sydvendte skråning, syd for byen, er der græsningsarealer ned mod Oksenbækdalen. Her er der frit udsyn over brede enge. Oplevelse Virring fremstår som en karakteristisk landsby med kirken som det dominerende element. Kirken kan ses langvejs fra, og det knudrede terræn tegner et bylandskab med skrænter og niveauspring. Mange steder i og omkring Virring er der brede kig ud over landskabet til de byer, der ligger på den modstående side af dalen - Moeskær og Krogsager. Ankomsten til Virring fra vest af Hørgade, er fornemmes tillukket pga. skovbevoksning. Da man kommer oppefra, får man dog et kig ud over den nedre del af landsbyen. Fra nord markeres ankomsten ved, at vejen skærer sig ned i slugten med skrænter på begge sider. Man sluses dermed ned i landsbyen, med udsigt over dalen. Kig ind til Virring ned gennem dalen ved ankomst fra nord. Kirken er også herfra et synligt pejlemærke. Her ses Virring fra den modsatte side af dalen. Virring har en markant placering på dalsiden med den højtliggende kirke som pejlemærke. V Præstegården Kirken Principsnit, Virring. Ø Virring i landskabet set fra den vestlige ankomst - fra Ammelhede. Herfra er byen næsten gemt bag skovene, der skærmer for vestenvinden. 4
Print
Download PDF fil