Virrings historie Oprindelse Virring kendes fra 1424 som ’Wirigh’ og omtales igen 1466 som ’Veringh’. Virring har haft høj status i forhold til de omkringliggende landsbyer, da den ligger centralt i sognet. Byudvikling Virring er centreret omkring en sydvendt slugt med kirken og præstegården højt placeret på hver sin skrænt. Kirken ligger på den østlige og præstegården på den vestlige side af slugten. Præstegården har tidligere været et imponerende firlænget anlæg med bygninger helt ned til vejen. I dag står kun hovedbygningen fra 1871 tilbage. Den øvre del af slugten har i gammel tid været fælles jord og gårdene har ligget enten højt i landskabet ovenfor skrænten i relation til agerjordene, eller nedenfor skrænten i relation til engene. Enkelte gårde har dog ligget i slugten omkring vejsammenløbet Virringvej/Hørgaden/Bakkelyvej. Den fælles jord er senere bebygget med småhuse og har givet slugten karakter af bygade. I dag er det naturlige centrum i landsbyen den nedre del af Virringvej, hvor der er åbent til begge sider og udsyn mellem gårdene ud over engene mod sydøst. I 2011 har Virring 69 indbyggere. Virring N Luftfoto 2010. Virring ligger på en markant skråning med marker både syd og nord for. 2
Del
Print
Download PDF fil
