Topografi og landskab Landskab Nørreådalen og dens kraftigt stigende skrænter er et markant landskabstræk ved Venning. Dalen er dannet af smeltevand under sidste istid. Senere - i stenalderen, bestod den af hav, der strakte sig som en arm fra kysten og ind i landet. Fra Nørreådalen udspringer mindre dalstrøg og slugter, der skærer ind i moræneskrænterne og skaber et bakket terræn. Nedenfor skrænterne ligger lave engdrag i relation til åen. Godt 1 km nord for Venning ligger den store Fussing Sø. Fussing Sø ligger i en lavning i landskabet, der er skabt gennem en indsynkning i randen af en salthorst i undergrunden. Omkring Fussing Sø ligger den store Indskov og ned til Nørreådalen ligger Udskov på skrænter og i smeltevandskløfter. Begge skovområder er kulturmiljøer bl.a. på grund af de mange gravhøje, der ligger i dem. Gravhøjene kan dateres tilbage til omkring bronzealderen. Beliggenhed Venning ligger på et plateau midt på Nørreådalens nordlige skrænter. Mod nord afgrænses byen af Gl. Viborgvej og det kraftigt stigende landskab, der topper 70 moh. Umiddelbart nord for Venning falder landskabet igen ned mod Fussing Sø, som dominerer her. Oplevelse Fra hele Vennings sydlige rand er der særdeles flotte kig udover Nørreådalen. Dette gør sig også gældende, når man ankommer fra den vestlige ende af Venning Byvej, der snor sig i et kraftigt fald ned i landsbyen. Det brede vue ud over landsbyen og dalen gør ankomsten helt speciel. Venning fremstår som en meget grøn landsby med en fin landlig stemning, der understreges af de små grusveje og grønne engarealer. Midten af Venning består af ét stort græsningsområde, der giver luft og identitet. Ved ankomst til Venning fra Venning Byvej (vest), kan man se ind over landsbyen og Nørreådalen. De græssende køer har en flot udsigt til Nørreådalen. Venning Byvej Gl. Viborgvej N Nørreå Principsnit, Venning. S Græsningsareal inde i Venning bidrager til landsbyens grønne karakter. 4
Download PDF fil