Udbyhøjs historie Oprindelse Udbyhøj er opstået omkring færgestedet over Randers Fjords udmunding. Udby ligger på den sydøstlige bred og Udbyhøj er det næs, der strækker sig ud til færgestedet syd for fjorden. Den rigtige betegnelse for byen er derfor, siden 1895 hvor fyret blev bygget på den sydlige side, Udbyhøj Nord. Bebyggelsen hed oprindeligt Vasehuse efter dens beliggenhed langs den anlagte vej, der gik fra Sødring til Demstrup, over de våde områder. En ’vase’ er nemlig en vej bygget af grene (i dette tilfælde tagrør) over et sumpet område. Færgestedet menes at være anlagt omkring 1635 af den daværende ejer af Sødringholm, Christian Rantzau. Byudvikling Vasehuse nævnes først i 1688 som ’Waasehuusene’, men færgestedet er som beskrevet anlagt tidligere. Havnen har først og fremmest fungeret som omlastningshavn, idet større skibe, særligt om vinteren, ikke kunne gå op i den lavbundede fjord. Derfor blev lasten til og fra Randers lastet på pramme eller vogne og trukket eller kørt til Randers. I forbindelse med Englandskrigene i perioden 1801-14, blev der opført tre skanseanlæg ved Udbyhøj, hvoraf de to ligger på nordsiden af fjorden. Det største lå dog syd for fjordmundingen og er i dag fredet. De to nordlige skanser er begge markeret på målebordsbladet fra 1842-1899. Udbyhøj Helt frem til 1900-tallet var den primære levevej for borgerne i Udbyhøj landbruget og det handelsrelaterede arbejde på havnen. Fiskeri blev først almindeligt senere og særligt da havnen blev overdraget til den lokale fiskeriforening i 1933, begyndte erhvervet at blomstre. I 2010 blev det vedtaget at udbygge og modernisere Udbyhøj Havn med bl.a. flere kajpladser. Udbyhøj har 240 indbyggere i 2010. N Luftfoto 2010, 1:20.000, Udbyhøj Vasehuse. 1/4 nede i billedet mod øst, ses resterne af en af de gamle skanser fra Englandskrigene 1801-14. 2
Print
Download PDF fil