Topografi og landskab Landskab Landskabet i og omkring Tvede er stærkt kuperet, og små moræneformationer skyder sig op og ned i landskabet. Tvede ligger nær Randers Fjord, der udgør det primære karaktergivende element i Tvedes landskab. Tvede Å løber til Randers fjord. I stenalderen var fjordens yderste del en del af Litorinahavet. De lave engarealer mellem Tvede og Randers fjord består altså af hævet havbund fra stenalderen. Efter inddigning og afvanding er de flade enge bragt under kultur. Omkring Tvede Å er et fint dalstrøg der løber tværs gennem Tvede. Lidt syd for Tvede løber Bjerre Bæk sammen med Tvede Å i en markant sidedal. Beliggenhed Den vestlige del af Tvede ligger på ådalens kanter og fortsætter ned i bunden af dalen. Herefter kravler landsbyen igen op af dalen og lægger sig ovenfor i en smal, men stejl lavning, der udspringer fra dalen. Syd for Tvede ligger Koldbakke, der når områdets højeste punkt på 60 moh. Tvede Kirke ligger højest og helt i den nordlige ende af landsbyen. Landskabet omkring kirken er stort set friholdt for bebyggelse, da store dele af de smukke grønne enge omkring er fredede. Et grønt areal nord for landsbyen vest for Udbyhøjvej er ligeledes fredet. Tvede Å der løber under Udbyhøjvej og igennem den nordlige del af Tvede. Åen er ikke meget synlig i landsbyen. Faktisk kun på den vestlige side af Udbyhøjvej. Her løber den langs med en gammel allé, men er stadig ikke tilgængelig. Oplevelse Ved ankomsten til Tvede fra nordvest gennem Udbyhøjvej er det udsigten til den højtbeliggende kirke, der danne ramme for ankomsten, mens vejen skærer sig gennem landskabet, inddæmmet af banker til begge sider. Ankommer man fra øst ad Bavnevej, stiger terrænet på den nordlige side af vejen, og det mere flade landskab ligger på den sydlige side. Her er det første man møder nyere parcelhuse. Landskabsformationer og terrænforskelle er særdeles tydelige i Tvede. Særligt omkring kirken og til dels også langs Bavnevej. Her løber en grusvej parallelt med den asfalterede vej. Grusvejen stiger meget tydeligt i terræn, mens Bavnevej forbliver i nogenlunde samme kote ved siden af. Et særpræget syn, men også et fint karakteristika, som landsbyen besidder. Terrænforskellen mellem de to sideløbende veje markeres yderligere gennem stensætninger imellem dem. Beplantningsmæssigt er der flere fine alléer i Tvede, der forskønner landsbyen. Langs med disse er der fine sigtelinier. Det samme gør sig gældende langs med Bavnevej og Udbyhøjvej, hvor der er et flot sigt til kirken. Pga. Tvedes landskabelige placering er der ikke mange kig ud i landskabet. Syd for kirken er der et flot kig til ådalen, og fra den alder østligste kant er der fine kig ud i bakkelandskabet mod syd, hvor Randers Fjord også kan ses. Dalen omkring Tvede Å byder på store terrænforskelle. Her ved Bavnevej 26 deler vejen sig ligefrem for at forcere stigningen. Der er flere fine kig omkring Tvede Å. Bl.a. gennem alléer og anden beplantning. Her ved Rødebro mod den gamle mølle. Gammeljord Udbyhøjvej V Tvede Å Principsnit, Tvede. Ø 4
Download PDF fil