Side 2

Trustrup og Ginnerups historie Oprindelse Trustrup kan spores i skrifter tilbage til 1398 som ’Truustrup’ og Ginnerup til 1460 som ’Ginderup’. Endelsen ’-rup’ stammer fra vikingetiden og betyder ’udflytterbebyggelse’. Trustrup og Ginnerup er altså omkring 1000 år gamle udflytterbebyggelser, muligvis med udgangspunkt i Ølst. Trustrup er en slynget vejby, og den bugtede landsbygade kan stadig opleves i byen, der ligger i et kuperet landskab ovenfor Alling Ådal. Ginnerup er med kun tre gårde ikke typebestemt. Udvikling Gennem tiden har gårdene i Trustrup skiftet placering ved udskiftning eller ved genopførsel efter brand. Bl.a. er gård nr. 4 på Original 1-kortet fra 1816, i 1922 flyttet op på bakken sydøst for landsbyen og navngivet Højagergaard. Det store gårdanlæg troner over landsbyen, der foruden en håndfuld gårde også tæller fire småhuse. Småhusene er oprindeligt opført som fodermester- eller tjenesteboliger til gårdene. Der har endvidere ligget et forsamlingshus i byen, som nu er revet ned. Jordene på de store bakker er udskiftet i en stjernestruktur før 1805 og skellene ses stadig i landskabet. Det meste af jorden drives fra Højagergaard, men de øvrige gårde har beholdt mindre tilliggender. Trustrup & Ginnerup Ginnerup ligger i bunden af en øst-vestgående dal ca. 1 km syd for Trustrup. Bestående af kun tre gårde og nogle enkelte huse, udgør Ginnerup ikke et egentligt landsbymiljø. Dog er der en fin dialog og rumdannelse mellem de to største gårde, Ginnerupvej 44 og 45. Trustrup har i 2011 13 indbyggere og Ginnerup 15. Trustrup Ginnerup N Luftfoto 2010. Trustrup har i dag form som en trekløver, mens Ginnerups gårde ligger samlet. Øverst mod vest ses Ølst og mod øst motorvejen. 2

Side 3

N Original 1-kort fra 1814, Trustrup, 1:4.000. Trustrup har tidligere bestået af to gårdklynger langs Trustrupvej. Bemærk gård nr. 4, der senere er flyttet ud på højen sydøst for Trustrup. N Målebordsblad, 1842-1899, 1:20.000. Trustrup og Ginnerup er i deres struktur stort set uforandrede gennem de sidste 200 år. 3

    ...