Støvrings historie Oprindelse Støvring er sandsynligvis en jernalderlandsby, idet endelsen ’-ing’ ikke er anvendt senere end begyndelsen af 800-tallet. Støvring kan i skrifter spores tilbage til 1319, hvor den omtales som ’Stifringh’. Kirken er opført omkring år 1200. Byudvikling Støvring ligger koncentreret omkring Kronjydevej, der løber nord-syd gennem byen. Byen kan karakteriseres som en slynget vejby, hvor gårdene har ligget på begge sider af vejen og defineret forløbet. Gårdene er med tiden skiftet ud med en meget varieret bebyggelse. Hovedsageligt bestående af enfamiliehuse. Desuden har byen udviklet sig med villabebyggelser langs indfaldsvejene Nørreskovvej og Lindbjergvej. I den sydlige del af byen ligger kirken, der er opført omkring år 1200, på toppen af Murhusbakken og præstegården lige syd for. Under andelsforeningernes opblomstring sidst i 1800-tallet er der i Støvring grundlagt et andelsmereri ’Kronjyden’ (1887) og et forsamlingshus (1889). I byens nordlige kant ligger skolen fra 1906. Som en af de eneste landsbyer i Randers Kommune har Støvring Støvring et bevaret bystævne med en grundlovslind, der er plantet i 1915, for at fejre kvindernes valgret. Bystævnet ligger meget centralt i byen på Nørreskovvej 4. Støvring har 200 indbyggere i 2009. N Luftfoto 2010, 1:20.000, Støvring 2
Download PDF fil