Topografi og landskab Landskab Landskabet omkring Stangerum og Vinstrup består af moræneplateauer, der skyder sig op mellem hinanden og tilsammen danner et jævnt bakket landskab. Her igennem løber Kondrup Bæk, som er fint afgrænset gennem den smalle dal, den løber i. Mellem Stangerum og Vinstrup ligger Tinghøj, der danner en bakke mellem de to landsbyer. Beliggenhed Stangerum Stangerum ligger nede i dalen omkring Kondrup Bæk. Kun få gårde ligger på den nordlige dalskrænt. Nordvest for Stangerum ligger Ringsbjerg og udgør nærområdets højeste punkt på 38 moh. Over for denne, på den modsatte side af Kondrup Bæk, ligger Kjeldsbakke. Omkring Stangerum er langt størstedelen af markerne dyrkede, og en del strækker sig helt ind til landsbyen. Vinstrup Vinstrup er ligeledes beliggende i et storbakket landskab, men ligger på toppen af et stort plateau. Herfra falder landskabet mod vest, mens det stiger mod øst til Dalbyover, hvor kirken ligger på egnens højeste punkt, 54 moh. Oplevelse Stangerum Hovedankomsten til Stangerum foregår fra Hadsundvej. Fra nord er der kig ind over den lavere liggende landsby. Fra syd er der en tæt beplantning på begge sider af vejen, der næsten skjuler landsbyen. Ankommer man fra Tinghøjvej, er der også et flot kig over Stangerum fra Tinghøj. Der er generelt nogle flotte kig og sigtelinier fra landsbyen og ud i landskabet, særligt fra hhv. den østlige og vestlige kant. Midt i Stangerum ligger et fint grønt byområde, med gode potentialer. På arealet ligger landsbyens gadekær, og der er også etableret en bålplads. Endvidere findes der en meget gammel brønd, der stadig står fyldt med vand og er meget fin. Vinstrup Ankomsten til Vinstrup fra Tinghøjvej, vest, domineres af et stort autohandlerskilt, som står overfor byskiltet. Det er autohandlerskiltet, der markerer byens begyndelse og ikke byskiltet, der står anonymt overfor. Udover skiltet er landsbyen skjult af naturhegn på begge sider af vejen. Fra den nordlige ende af Tinghøjvej, byder ankomsten på et faldende landskab mod Vinstrup, og det er gårdanlæggene på begge sider af vejen, som ses fra afstand. Tættere på er det gården mod nord og bevoksningen overfor, der rammer ankomsten ind. Også Vinstrup har et gadekær, der for nogle år tilbage blev renset og det grønne omkring blev gjort brugbart. Desværre er det ikke blevet vedligeholdt, hvorfor det igen er groet til og er utilgængeligt. Sammen med gadekæret ligger en af de gamle skoler også i bymidten, men er ikke synlig pga. en kraftig og meget høj bøgehæk. Skolen er meget flot, og det vil højne oplevelsen af bymidten positivt hvis den synliggøres. Der ligger på den baggrund et stort potentiale i bymidten, der relativt enkelt vil kunne udnyttes. I Vinstrup er der enkelte, men fine sigt der indrammes af beplantning eller løber gennem gårdspladser. Flotte, brede kig findes primært ved byens indgangsveje. 4 Udsigten ud over landskabet er flot, når man står på Vinstrups nordøstlige kant og kigger. Der er flotte kig fra Stangerum, langs med dalen omkring Kondrup Bæk. Tinghøjvej Brønd Gadekær N Hedager Principsnit, Stangerum. S V Gadekær Tinghøjvej Principsnit, Vinstrup. Ø
Download PDF fil