Sønderbæks historie Oprindelse Sønderbæk omtales første gang i 1449 som ’Synnder Begh’. Byen er oprindelig en forte klyngeby, hvor kirken sandsynligvis fra starten har fået sin fremtrædende placering på en høj på forten, midt i landsbyen. Gårdene i landsbyen har på denne tid for de flestes vedkommende tilhørt Bispesædet i Viborg, hvilket kan være forklaringen på kirkens centrale placering i Sønderbæk. Senere har Fussingø Gods også etableret gårde i landsbyen. Udskiftning har fundet sted i hhv. 1788, 1790, 1792 og 1801. Landsbyen har rådet over dels hede (vest), mose (øst) og agerjord (nord), som er blevet delt mellem de forskellige ejere. Mange af gårdene har dog stadig tilhørt dels Viborg Bispesæde og Fussingø Gods. Udskiftningsstrukturen ses stadig i landskabet i 2010, hvor den mest markante ændring er udstykningerne langs med Byvejen. Befolkningtallet i Sønderbæk har svinget fra 125 i 1801 til 472 i 1930. I 2007 var der 209 borgere i Sønderbæk. Byudvikling Sønderbæk Hovedgård er en af landsbyens ældste gårde, og kan dateres til 1624. Gården ligger fortsat på den oprindelige placering, Bofferhøjen 7. Bækgård flyttede i 1881 udenfor landsbyen. På grunden blev andelsmejeriet Bofferhøj senere opført. Sønderbæk blomstrede særligt i andelstiden i årene omkring år 1900. Her fik landsbyen forsamlingshus (1888), andelsmejeri (1897) og en briketfabrik, der lavede brændsel af tørv. Stationen nord for landsbyen på Viborg-Fårup-Mariager-banen blev indviet i 1927, men allerede nedlagt igen i 1965-66. Sønderbæk Station blev flittigt anvendt under Anden Verdenskrig, hvor tørvetransporterne herfra var så store “at der ikke kunne skaffes vogne nok”. Tørven blev gravet i landsbyens store mosearealer. Stationsbygningen ligger stadig på markerne nord for landsbyen og anvendes som privat bolig. Sønderbæk N Luftfoto 2010. Udbygningen langs Byvejen mod syd ses tydeligt. 2
Download PDF fil