Østrups historie Oprindelse Østrup er en udflytterby fra Albæk og er en af de landsbyer i Randers Kommune, vi finder tidligst beskrevet. Allerede i 1207 som ’Østorp’. Dengang lå der en bispegård i Østrup, som var ejet af bispesædet i Århus. Slottet indtager også en plads i historien om Niels Ebbesen og hans drab på Grev Gert, der på det tidspunkt styrede Jylland. Ifølge historien havde Niels Ebbesen et godt forhold til bispen Svend, der beboede slottet på denne tid. Efter reformationen i 1536 overgik slottet til kongen, der brugte Østrup som jagtslot. Først omkring år 1600 brydes slottet ned, og der bygges fire gårde. Østrup bliver først på dette tidspunkt en egentlig landsby som de øvrige nedre byer. Byudvikling Voldstedet efter det oprindelige slot findes stadig i Østrup, omend det langsomt gror til. Der er foretaget prøveudgravninger på stedet i 1913, hvor man fandt fundamenter fra anseelige kvaderstensbygninger. De fire oprindelige gårde er med stor sandsynlighed de gårde ,der ses på Original 1-kortet fra 1790. I dag er kun stuehuset fra en enkelt af gårdene tilbage. Nemlig Borggyden 7, men bygningen er i stærkt forfald. Indtil for få år siden stod der også en lade på stedet med bindingsværksdele fra 1600-tallet. Østrup Gårdene nord for Østrupvej er, sammen med Borggyden 4 og de mindre huse i byen, først opført i anden halvdel af 1800-tallet. Der er siden den tid kun bygget enkelte huse i Østrup, primært på landsbyens østkant. Østrup har 41 indbyggere i 2011. N Luftfoto 2010. Østrup er en ganske lille landsby, der trods sin beliggenhed oppe på dalskrænten betragtes som en af ’De nedre byer’. 2
Print
Download PDF fil