Øster Vellings historie Oprindelse Øster Velling er sandsynligvis grundlagt i jernalderen, mellem år 500 og 850. Byen omtales på skrift i 1231 som Wæling og i 1355 som Østerwælyngh. Byudvikling Øster Velling er en uregelmæssig vejforteby, bygget op om en trekantet vejstruktur, der udgøres af vejene Neikilsvej, Præstegårdsvej og Gl. Silkeborgvej. Disse tre veje har tidligere været brede kørearealer og har udgjort landsbyens forte. Gennem tiden har bebyggelsen udviklet sig omkring indfaldsvejene Bjørnkærvej, Langagervej og Vandmøllevej, der fører ned til den nu nedlagte vandmølle, godt en halv kilometer nord for byen. Midt i byen ligger præstegården på en stor havegrund. I slutningen af 1800-tallet har byen udviklet sig med bl.a. forsamlingshus. Øster Velling har blot en enkelt lille udstykning med parcelhuse, ved Vandmøllevej i byens nordlige kant. Øster Velling huser 150 indbyggere i 2011. Øster Velling N Luftfoto fra 2010. Øster Velling er en meget samlet bebyggelse, med en intakt struktur. Sporene fra stjerneudskiftningen ses stadig i dag. 2
Print
Download PDF fil
