Topografi og landskab Landskab Landskabet omkring Mellerup er af varierende karakter, hvor Randers Fjord er af stor betydning. De stejle moræneskrænter opdeler landskabet i to, ved at danne grænse mellem det flade fjordforland og det blødt bakkede morænelandskab. Fjordforlandet består af hævet havbund fra stenalderen, som er kraftigt drænet gennem grøfter. Ligesom der også er diger til at holde engene tørre. Helt nede ved fjorden er der store områder med rørskov. Nærområdets højeste punkt udgør Koldbakke, der når 60 moh. Syd for Mellerup ligger den store Nørreskov og danner grænse ned til det flade fjordforland, hvor også Støvringgård ligger. Beliggenhed Mellerup ligger utrolig flot i landskabet, og det er tydeligt, at landsbyen virkelig udnytter dets egenskaber. Byen ligger præcist midt mellem det bakkede moræneland og det flade fjordforland på den kuperede skrænt ned mod fjorden. Placeringen betyder, at der nogle flotte udsigter ned over fjorden, der er af stor rekreativ værdi for Mellerup. Den oprindelige landsby ligger på toppen af moræneskrænten, og de nyere parcelhusområder ligger flot på skrænten ud mod Randers Fjord. Når man bevæger sig rundt i Mellerup, fornemmer man tydeligt det stærkt kuperede landskab. Særligt på Almisbakken hvor meget stejle og høje skrænter rejser sig på begge sider af vejen. Ikke langt herfra findes den hellige Maren Tomesdatters Kilde. Kilden har været benyttet som sundhedskilde indtil ca. år 1900 - muligvis også af Støvringgård Kloster. Oplevelse Qua Mellerups landskabelige placering findes der meget flotte udsigter ud over Randers Fjord. Både oppe fra landsbyen og nedenfor på Lodsvejen. Ankomsten til Mellerup fra fjorden og Amtsvejen i nordøst er meget smuk med kig ind over de flade enge til byen, der rejser sig højt i landskabet. Også ankomsten fra syd via Støvringgårdvej er særdeles flot. Her kører man på grænsen af det flade landskab og Randers Fjord øst for vejen og det kraftigt stigende landskab på den vestlige side. Ydermere indrammes ankomsten af en meget lang allé med begyndelse ved Støvringgård. Alléen er relativ nyplantet, men vil om nogle år pryde området meget flot og virkelig bidrage positivt til den samlede oplevelse af Mellerup. Begge byens kirker har, før de nye parcelhusområder kom til, ligget på den østlige kant af Mellerup og været synlige fra fjordsiden. I dag ligger de skjult bag bebyggelse. Støvringgårdvej Valgmeighedskirke Der er mange flotte kig ud over Randers Fjord fra Mellerup. Her fra parcelhusområdet, der ligger på moræneskrænten over fjorden. Mellerup ligger meget flot i landskabet. Her ses byen fra fjordsiden. Sognekirke Amtsvejen Principsnit, Mellerup. V Lodsvejen Ø Bag byen, mod vest, ligger de blødt bakkede moræner og modsvarer de helt flade fjordenge. 4
Download PDF fil