Langås historie Oprindelse Langå kan spores langt tilbage i tiden, og byens først kendte navn fra 1345 er ’Langhgu’. Navnet kan oversættes til ‘Den Lange Ø’ og hentyder givet vis til det faktum, at byen lå på en ø mellem Gudenåen og det ekstra løb åen havde på daværende tidspunkt. I dag er der kun en sø tilbage, der indikerer hvor Gudenåens andet løb lå. Byudvikling Landsbyen Langå fik med anlæggelsen af den første del af den jyske længdebane, strækningen Århus-Randers, i 1862 en broderby, stationsbyen Langå, omkring 1 km sydøst for landsbyen. I en lang årrække havde stationsbyens tilstedeværelse ingen indflydelse på landsbyens miljø, men omkring 1930 når de to bebyggelser hinanden, og bebyggelsen begynder at indtage de nære marker omkring landsbyen. Langå Byudviklingen er sket med afsæt i stationsbyen. Byen har bredt sig mod både øst, vest og nord. Øst for byen, er en boligbebyggelse opstået efter 1930, på det flade område langs Gudenåen. Mod vest, op ad dalskrænten, har byen ligeledes bredt sig. Nord for stationen har erhvervsområderne udviklet sig i et bælte langs banen. Efter at de to bydele, landsbyen og stationsbyen, er vokset sammen, er der etableret parcelhusområder nord for den gamle landsby. Udviklingen fortsætter vest for denne, hvor der er udpeget store områder til fremtidig byvækst. I dag tilfører Langå Station ikke længere byen det samme liv, og den samme handelsaktivitet som tidligere. Det betyder, at hovedgaden skal tilpasses den mindre handelsaktivitet og finde en ny form. Denne omstillingsproces er i fuld gang. Langå var indtil strukturreformen i 2007 kommunecenter og er Randers Kommunes tredjestørste by med 2795 indbyggere i 2010. Assentoft har omkring 300 indbyggere mere. Langå har dog en mere udpræget bymæssighed, i kraft af sin historie som stationsby og vækstcentrum. N Luftfoto 2010, Langå. Her ses Gudenåens forløb tydeligt i dalstrøget syd og øst for byen. Søen mod vest, har i sin tid været en del af Gudenåens andet løb. 2
Del
Print
Download PDF fil