Knejsted og Tørrings historie Oprindelse Knejsted kan spores i skrifter tilbage til 1469 som ’Knastedt’. Knejsted kommer af ordet ’knæ’, som i oprindelig forstand betyder ’knæk’ eller ’bugtning’. Knejsted Endelsen -sted betyder ’plads’ eller ’areal’ og har været anvendt i dannelse af bynavne siden 500-tallet. Knejsted kan derfor potentielt være en meget gammel landsby. Knejsted betyder altså ’pladsen ved vejsvinget’, hvilket stemmer overens med landsbyens fysiske placering. Navnet Tørring betyder ’det tørre sted’ og henviser ligeledes til landsbyens placering. Tørring ligger lige over de våde fjordenge ned mod Randers Fjord - tørt og godt. Både Knejsted og Tørring er rektangulære, regulerede vejfortebyer, hvor gårdbebyggelsen har været styret af fortens regulære form. Dette ses særligt tydeligt på gamle kort over Tørring, hvor gårdene ligger side om side i to rækker med et bredt areal mellem sig. Arealet har været landsbyens fælles jord - forten. Byudvikling Hverken Knejsted eller Tørring har udviklet sig markant gennem de sidste 200 år, hvor udviklingen kan dokumenteres via historiske kort. I Tørring er der dog etableret en møbelfabrik samt i nyere tid en rideskole, der har udvidet det bebyggede areal med 30-40 %. Tørring Landsbyerne er i det store hele originale i deres nuværende matrikelstruktur, og de fleste ombygninger er sket indenfor den eksisterende landsbygrænse. En undtagelse er udflytningen af to gårde i Knejsted til markerne syd for Borgergade. I starten af 1900-tallet blev Udbyhøjvej ført vest om Knejsted, hvorved byens miljø er blevet forskånet for gennemgående trafik. N Luftfoto 2010. Knejsted (nord) og Tørring (syd) ligger med 1½ km mellemrum på markerne nordøst for Øster Tørslev, som lige kan skimtes på fotoet. 2
Del
Print
Download PDF fil