Topografi og landskab Landskab På toppen af Gudenådalen, nogle få kilometer inde i morænebakkerne, ligger Jebjerg. Landskabet tegnes af bløde bakkedrag, med fald ned mod gudenådalen. Lige nord for Jebjerg skærer en lille dal sig ind fra øst. Erosionskløfterne, som findes hele vejen langs gudenådalens rand er dannet under sidste istid, og er spor efter smeltevandets løb. Endvidere er der i landskabet bløde dale og bakker, der tilfører landskabet omkring Jebjerg en særlig varieret karakter. Beliggenhed Jebjerg ligger på kanten af en mindre dalsænkning, lige syd for en mindre dalsænkning, hvori Jebjerg Bæk løber. Langs vandløbet er der en græsningskorridor og syd for denne, på bakken op til Jebjerg, er der opdyrket agerjord. Selve Jebjerg ligger nogenlunde plant, men alle veje ud af landsbyen falder. Oplevelse Jebjerg besidder en meget spektakulær og helt unik ankomst, der ikke ses lignende andre steder i Randers Kommune. Langs Frisenvoldvej er et storslået alléforløb, der begynder ved Christianslund og fortsætter op forbi Ørum Kirke og videre mod Jebjerg. Oprindeligt markerede kirken alléens slutning, men er siden blevet forlænget af flere omgange. Alléen består af store gamle bøgetræer og er ca. 1,7 km lang. Ørum Kirke er centrum i landskabet og samler oplandet med Christianslund, Frisenvold, Jebjerg og Væth. Ankomsten til Jebjerg, gennem alléen, rammer et kig til landsbyen flot ind, sammen med landskabet omkring. Yderligere stiger vejen op mod Jebjerg langs den sidste del af alléen, hvilket understreger en fin overgang mellem det åbne land og landsbyen. Ankomsten til Jebjerg fra Skærvadvej fra nordvest er ligeledes landskabeligt flot. Vejen krydser dalen, så der også her er en let stigning op til landsbyen. Den lille dal er alt i alt meget karaktergivende for de nordlige ankomster til Jebjerg. Fra syd via Stokagervej og Gyden ankommer man mere fladt til Jebjerg gennem dyrkede marker. Omkring Jebjerg er der fine brede kig ud over landskabet og Gudenådalen mod vest. Også hen over det mere bløde landskab mod øst er der flere fine kig. Stigningen fra dalen nord for Jebjerg op til landsbyen. Kig ned over den 1,7 km lange allé omkring Frisenvoldvej, der bugter sig gennem landskabet. Jebjerg Bæk Jebjergvej N Principsnit, Jebjerg. S Kig ned gennem den meget flotte allé, der forbinder Christianslund og Jebjerg. 4
Download PDF fil