Hvidstens historie Oprindelse Hvidstens grundlæggelse er svær at datere, idet endelsen ’-sten’ har været brugt helt tilbage fra jernalderen og frem til i dag. Hvidsten kro kan dateres til år 1634. Dengang lå den ved Mariagervej i Hald. Vejen er siden blevet flyttet, og kroen flyttede altså med. Den har ligget på sin nuværende placering siden 1790. Byudvikling Hvidsten bestod oprindeligt kun af den lille gruppe gårde omkring vejkrydset Mariagervej/Asfergvej. Her lå der omkring år 1800 10-12 gårde omkring vejen med et vandhul mod syd. Denne del af Hvidsten har stort set ikke udviklet sig. Mange af landbrugene har udvidet med store driftsbygninger, men der er nu kun få af gårdene, der drives som landbrug. Resten står tomme, og enkelte virker forladte. Hvidsten Kro ligger en halv kilometer syd for den gamle landsby. Her er der i 60erne og 70erne udstykket parcelhusgrunde og bygget omkring 30 boliger. Desuden er der opstået en række mindre erhvervsvirksomheder langs Mariagervej omkring kroen og ovennævnte bebyggelse. Hvidsten har 171 indbyggere i 2011. Hvidsten N Hvidsten fra luften 2010. Mariagervej snor sig fra nord til syd og en fin stjernestruktur stråler ud fra den gamle landsby. 2
Del
Print
Download PDF fil