Helstrups historie Oprindelse Helstrup findes omtalt i skrifter helt tilbage til 1216 som ’Helfsdorp’, hvilket er meget tidligt sammenlignet med andre landsbyer i Randers Kommune. Helstrup er en udflytterby, hvilket kan udledes af navnet. Endelsen ’-trup’ er en afledning af ’torp’, der betyder udflytterbebyggelse. Følgende er taget fra Lokalarkiv Langås hjemmeside: ”Helstrup er altså formodentlig en udflytterbebyggelse eller evt. blot en bebyggelse opkaldt efter den mand, som grundlagde den: Nemlig Hælf. Således at Helstrup bliver Hælfs udflytterbebygelse (altså Hælfs torp). Navnet Hælf menes at stamme fra folkevandringstiden fra navnet Hariwulfar, og som i gammeldansk trækkes sammen til Hælf.” Både Øster Velling og Grensten kan være den moderby, hvorfra udflytningen er sket. De fleste udflytterbyer er grundlagt i vikingetiden og endelsen ’trup’ var almindelig brugt i perioden mellem år 850 og 1350. Helstrup menes at være grundlagt mellem år 900 og 1100. Kirken er i romansk stil og stammer sandsynligvis fra første halvdel af 1100-tallet. Byudvikling Helstrup er sandsynligvis opstået omkring en enkelt gård, beliggende ved slugtens udmunding i Elbækkens brede dal. Omkring landboreformernes gennemførelser er der sket udskiftning af jorderne i 1791 og 1798. På det tidspunkt består landsbyen af mindst 12 gårde. I 1869 brændte tre gårde og fem huse i Helstrup, hvilket førte til ændringer i landsbyen. På Annexgårdens grund, Helstrupvej 44, byggede man nemlig en skole i stedet, mens gården flyttede ud på Milskovvej 7. Gården bærer i dag navnet ’Skærbækgaard’. Flere af de fem huse blev aldrig genopført. En ting der ligeledes har medført ændringer i Helstrup, er udvidelsen af Gl. Silkeborgvej, der blev ført nord om landsbyen. Omlægningen er så vidt vides sket omkring år 1900, og har ført til, at flere gårde blev flyttet ud fra den nordlige del af Helstrupvej, hvor der i stedet blev opført byhuse. I perioden omkring vejomlægningen, i år 1900, fik Helstrup sit forsamlingshus. På denne tid har landsbyen været meget aktiv med bl.a. to købmænd, en slagter og en telefoncentral. I dag er forsamlingshuset den eneste tilbageværende af disse funktioner. N Helstrup Siden begyndelsen af 1960erne er næsset syd for kirken blevet bebygget med parcelhuse. Kirkebakken, Lyngbakken og Hedebakken tæller omkring 40 husstande og udgør dermed en stor del af Helstrup, der har omkring 225 indbyggere (2010). Luftfoto 2010. Den mest dominerende del af Helstrup er parcelhusene på bakken mod syd. Den oprindelige landsby ligger hvor indfaldsvejene mødes i et stort kryds. 2
Download PDF fil