Topografi og landskab Landskab Landskabet omkring Havndal varierer meget. Det hænger sammen med Mariager Fjord, som ligger godt 3 km nord for landsbyen. Omkring fjorden er der to forskellige landskabstyper, som skiller ved Hadsund. Vest for Hadsund afgrænses fjorden af høje, stejle skrænter, som sammen med fjorden danner et dramatisk landskab. Øst for Hadsund flader landskabet helt ud, og fjorden har her træk, der kan lede tankerne mod Vadehavet. Kastbjerg Å løber vest for Havndal i en tunneldal, som strækker sig fra Mariager Fjord til Glenstrup Sø syd for Hobro. Tunneldalen er skabt under sidste istid, og Kastbjerg Ådal består dels af hævet havbund fra stenalderen og af maritimt forland til Mariager Fjord. Fuglsø Bæk udspringer lige nord for Havndal og løber, i en dal mod nord, ud i Mariager Fjord. Øst for Havndal ligger Udbyover Sø flot i det blødt bakkede landskab. Udbyover Sø ligger nordøst for Havndal og er et særdeles smukt område med stor rekreativ værdi. Beliggenhed Havndal ligger på en nordvendt moræneskrænt ned mod dalen, hvor Fuglsø Bæk løber. Denne dal har forbindelse med Kastbjerg Ådal. Havndals beliggenhed bevirker, at byen er kuperet i den nord-sydgående retning, men næsten plan i den øst-vestlige retning. Området omkring Udbyover Sø er et rekreativt bynært område, som byens borgere nyder godt af. Ikke langt nordvest for Havndal ligger Trudsholm Plantage, som er et større skovområde, der i sin tid hørte under godset ’Trudsholm’. Trudsholm Gods ligger vest for Havndal, men oprindeligt lå godset ca. 1,5 km længere mod nordøst – en lille kilometer nord for Havndal. Det gamle voldsted kan stadig anes i landskabet. Oplevelse Det er svært at definere Havndals afgrænsning mod vest. Bebyggelsen er spredt, og byen har en noget langstrakt karakter i denne retning. Det er først, når den stringente række af parcelhuse begynder på den sydlige side af vejen, at man fornemmer, at være inde i byen. Ankomsten til byen fra øst via Lyshøjmøllevej/Østerbro er utrolig flot med udsigt over Udbyover Sø. Udbyover ligger kun få hundrede meter øst for Havndal. Landskabsmæssigt er mellemrummet mellem de to landsbyer særdeles flot. To ensartede bakker hæver sig op på begge sider af vejen i nogle bløde strøg. En utrolig flot ankomst. Havndal Kirke ligger let hævet, men er trukket tilbage fra byens hovedgade Østerbro. Derved er den lille kirke ikke synlig i byen, med mindre man er helt tæt på den. Fra toppen af Skolevej, som er det eneste sted, hvor man får et godt udsyn til det omkringliggende landskab, er der en flot udsigt over Udbyover Sø. Ellers finder man primært sigtelinjer langs vejene. Flere steder i byen understreges de af fine trærækker. Udbyover Sø Rolighedsvej Ankomsten fra Lyshøjmøllevej/Østerbro indrammes af terrænet, som stiger symmetrisk på begge sider af vejen mod syd og mod nord. N Østerbro Kirke Principsnit, Havndal. S Et kig mod øst fra bygrænsen. Bag bakken ligger Udbyover Sø. Udbyover ligger i dag kun få hundrede meter fra Havndal og adskilles smukt af landskabet. 4
Download PDF fil