Topografi og landskab Landskab Landskabet omkring Hald er storbakket og består af flere store bakkedrag, der strækker sig i en nordvestlig - sydøstlig retning. Hald Møllebakke er den absolut mest markante med sit toppunkt i 104 moh. Bakkerne er led i en israndlinie, der løber mellem Mellerup og Mariager. I bakkerne skærer flere slugter og ådale af varierende størrelse sig ind i landskabet. Bl.a. løber Øster Tørslev Å i en meget markant dal nord for Hald, mens Tvede Å løber øst for landsbyen. Herudover ligger den mindre Langdal umiddelbart vest for Hald. Langdal har sandsynligvis fungeret som smeltevandskanal, der delvis løb under isen under sidste istid. Landskabet vest for Langdal har karakter af hede og falder langsomt mod vest. Øst for Hald er der omvendt et noget kraftigere terrænfald. Et par km henholdsvis øst og sydøst for Hald ligger Hald Krat – to mindre skovbevoksninger, som er eneste skov i nærheden af landsbyen. Der er en fantastisk flot udsigt fra Hald mod nord til Randers Fjord samt den tidligere stjerneudskiftning via markskellene, der stråler ud fra byen. Beliggenhed Hald ligger på den sydlige skråning af Hald Møllebakke – næsten på toppen. Landsbyen ligger ca. 100 moh. og siges at være den højest beliggende landsby i Danmark. Beliggenheden har sandsynligvis været et attraktivt sted at anlægge byen, da gode oversigtsforhold betyder gode forsvarsmuligheder. Man kan se langt og derved opdage farer i tide. Der er sket en stjerneudskiftning i Hald i hhv. 1782 og 1785. De karakteristiske kileformedematrikler kan stadig ses i landskabet. Særligt når man kigger mod syd ses hegn og diger, som markerer skellene og dermed stjerneformen. Vest for Hadsundvej er stjernestrukturen ikke nær så markant. Oplevelse Halds høje beliggenhed betyder, at der er nogle fantastiske udsigter fra landsbyen. Særligt mod nord gør det brede kig ud over bakkeskråningen, at man kan se virkelig langt. Mod nordøst kan man skimte Randers Fjord. Man kan ligeledes se til Kattegat samt Mariager Fjord på en klar dag. Der er mod syd fine sigtelinier ud i landskabet mellem de tætliggende gårde. Den mest særprægede sigtelinie er dog den, man får til kirken, når man ankommer ad Hadsundvej. Her indrammes kirken på et tidspunkt af beplantning langs vejen, og ligger i et klart sigt og troner i landskabet - et meget flot syn. Når man drejer ind ad den sydlige Haldvej danner kirken og præstegården, med de foranstående træer, et fint indgangsparti. En anden fin ankomst ses fra Tvedevej, hvor gårdanlæg på begge sider af vejen tager imod sammen med flotte kig over landskabet på begge sider af vejen. Beplantningen langs vejene i Hald fungerer næsten overalt rigtig godt og understøtter gaderummene. Særligt ved Lillegade ses der store, gamle træer, der er med til at give byen karakter og identitet. Hadsundvej Kirke Præstegård Nørregade Når man ankommer til Hald fra syd ad Hadsundvej, ligger kirken meget flot i en skarpt defineret sigtelinie. Langdal V Haldvej Principsnit, Hald. Ø Der er flotte sigtelinier mellem de tætliggende gårde, som ligger på Halds sydlige kant. 4
Download PDF fil