Halds historie Oprindelse Hald antages, bl.a via sin ene stavelse, at være et af de ældste stednavne i Danmark. Landsbyens beliggenhed på den sydlige skråning af en stor bakke, har givet byen sit navn - Hald betyder nemlig i sin oprindelse ’hældning’ eller ’skråning’. Den tidligste omtale af Hald finder vi i 1319 med stavemåden ’Haal’. I 1481 er stavemåden som nu ’Hald’. Byudvikling Kirken anslås at være opført omkring år 1150. Kirken er ikke som forventeligt placeret på toppen af bakken, men på en lille knold sydvest for landsbyen. Ved ankomst fra syd fra Randers, synes kirken dog alligevel højtliggende. De ældste kort over Hald vidner om en stor og velstående landsby. Gårdene har været mange - omkring 30 - og relativt store. Halds jorde er udskiftet af to omgange, nemlig i 1782 og 1785. I landskabet omkring landsbyen ses det nok tydeligste stjerneudskiftningsmønster i kommunen. De skovfrie agerjorde strækker sig hele vejen omkring Hald, og der har ikke været forstyrrende elementer at tage hensyn til, da linierne blevet trukket op med udgangspunkt i hver af landsbyens gårde. Siden udskiftningen i slutningen af 1700-tallet er mange gårde forsvundet, men den østlige del af Hald udgøres fortsat af en klynge tætliggende gårde beliggende side ved side helt ud til vejen. Hald I 1883 blev Randers-Hadsundbanen indviet, og Hald fik sin egen fuldgyldige station med godsrampe osv. Stationen var (og er) beliggende omkring 2 km nordvest for landsbyen, da terrænets kraftige stigning tættere på Hald ville være for voldsomt for banens lokomotiver. Måske på grund af sin beliggenhed, fik banen aldrig afgørende indflydelse på Halds udvikling. Hald har 383 indbyggere i 2010. N Luftfoto 2010, Hald. 2
Del
Print
Download PDF fil