Dyrby og Kærbys historie Oprindelse Dyrby og Kærby er begge landsbyer, der sandsynligvis er grundlagt i vikingetiden. Endelsen -by er brugt siden tidlig vikingetid og er ikke udgået igen, som mange andre endelser der er typiske for denne tid. Begge landsbyer er uregelmæssige vejfortebyer, hvor vejene følger landskabet gennem byerne. Dyrby ligger omkring vejkrydset Kærby Møllevej og Sparrehusevej. Landskabet er blødt bakket og tegner en lille slugt, hvori byen ligger. Midt i byen findes et lille gadekær, der sandsynliggør, at der har været mulighed for at få vand. Kærby er lidt større end Dyrby og ligger i en noget mere markant slugt ud til Kastbjerg Å. Der savnes præcis information om kirkens oprindelse, men den stammer sandsynligvis fra en gang i 1100-tallet. Byudvikling Ulvholm Slot og voldsted ligger i Kastbjerg Ådal nord for Dyrby. Stedet har sandsynligvis været overgangssted for en stor del af den nord-syd-gående trafik på egnen og er i dag fredet fortidsminde. Om Dyrbys og Kærbys placering har noget med Ulvholm af gøre, ved vi ikke. De to landsbyer er begge små og ligger relativt langt væk fra større byer. Færdselsårer og Kastbjerg Å danner en barriere mod nord. Ingen af landsbyerne har udviklet sig voldsomt. For begge gælder, at det er landbruget, der dominerer. Kærby Dyrby I Kærby er der sket en lille tilbagegang i antallet af mindre huse, mens landbrugsbygningerne har bredt sig ud i landskabet over slugten på byens vestkant. Der er ikke aktuelle planer om at udbygge nogen af de to byer. Dyrby har 55 indbyggere og Kærby har 136 indbyggere i 2010. N Luftfoto 2010. Dyrby mod sydvest og Kærby mod nordøst. Landsbyerne ligger ikke langt fra hinanden, men er adskilt gennem et skovområde. 2
Download PDF fil