Topografi og landskab Landskab Landskabet omkring Dalbyover er jævnt bakket indtil morænekanten mod øst, hvor det maritime landskab tager over. Morænekanten består af knudrede bakker og slugter, der skyder sig ind og ud af landskabet. Øst for denne er landskabet helt kontrastfuldt fladt og fortsætter sådan helt ud til kysten. Kystforlandet består af hævet havbund, der stammer tilbage fra stenalderen, hvor Kattegat gik hele vejen ind til morænegrænsen. I området nær Dalbyover findes der stort set ingen skov. Kun små lunde er at finde hist og her. Beliggenhed Dalbyover ligger på en flad bakketop og snor sig ned ad den bløde morænebakke mod syd. ’Snoningen’ ned ad bakken fornemmes svagt, når man begiver sig rundt i byen, idet Dalbyover falder fra nordvest mod sydøst. Dalbyover Kirke ligger som byens absolut højeste punkt 54 moh. i byens vestlige ende. Omkring Dalbyover er der ager og græsningsarealer, men syd for byen findes der også et kalkbrud, hvor der stadig pløjes. Kalkbruddet vidner om den stærkt kalkholdige jord, der findes på de østjyske kanter. Oplevelse Når man ankommer til Dalbyover fra Tinghøjvej, er der et fint udsyn til byen, over de åbne marker syd for kirken, der ligger på den nordlige side af vejen. Kirken ligger flot højt, men pga. træbeplantning er den først rigtig synlig, når man kommer tæt på den. Mellem kirken og selve byen er en eng, der fremhæver kirken set fra byen. Ved ankomsten til Dalbyover fra Bavnehøjvej rammes indgangen ind af gårdbebyggelser på begge sider af vejen samt en grøn åben eng mod vest, før man rammer en småhusbebyggelse. Fra Dalbyover er der en del fine kig og sigtelinier ud i landskabet samt langs med vejene. Særligt på byens nordlige og sydlige kanter findes der flotte udsigter. Af de grønne områder i Dalbyover må den centralt beliggende sportsplads nævnes. De mange boldbaner fremstår meget fine og ’lyser’ byen op med de velplejede plæner. Banerne er meget fint opdelt af taktfaste trærækker. En meget fin måde at skabe rummelighed på de ellers store og åbne arealer. Også omkring byens branddam er der etableret et lille grønt område, hvor der bl.a. står en bænk. Sportspladsen ligger centralt i byen. De grønne plæner er flot adskilte af en helt taktfast trærække. Der er mange flotte udsigter over landskabet omkring Dalbyover. Her ses hvordan bakken, som byen ligger på, falder svagt. Møgelvangsvej Ø Elmelundsvej Kronborgvej Sportsplads Kirke Principsnit, Dalbyover. V Omkring byens branddam er der etableret et mindre grønt område, der ligger fint i byens nordlige ende. 4
Download PDF fil