Dalbyovers historie Oprindelse Dalbyover findes omtalt i skrifter fra 1398 (Dalbye offeur) og i 1463 (Daalbyøwer). Dalbyover Kirke er dog, som så mange andre landsbykirker, fra omkring 1150. Som det også er tilfældet med søsterbyen Dalbyneder, er navnet udelukkende placeringsbeskrivende og hjælper derfor ikke til at datere landsbyens oprindelse nærmere. Dalbyover Stationsby eller Kronborg er opstået omkring Randers-Hadsund-banen, der er anlagt i 1883. De to helt forskellige strukturer har nået hinanden i løbet af 1950erne. Byudvikling Dalbyover har ikke gennemgået samme voldsomme udvikling som andre stationsbyer i Randers Kommune. Faktisk er landsbyens gamle vejstruktur ganske velbevaret. Ligesom der kun er sket en delvis udskiftning af gårdene på østsiden af Møgelvangsvej. Den primære udvikling er sket i stationsbyen og omkring Kronborgvej siden banens anlæggelse i 1880erne. Langs Kronborgvej har bebyggelserne nået hinanden i løbet af 1950erne, så der nu er en sammenhængende husrække langs vejen kun med et enkelt ophold syd for vejen, hvor der er tilgang til boldbanerne, der ligger syd for bebyggelsen. Jernbanen blev nedlagt i 1969 efter mange år med underskud. Siden er der sket en del ændringer i stationsbyen. Stationsbygningen står stadig, men er ombygget til beboelse. Baneforløbet kan stadig anes i landsbyen, men terrænet Dalbyover er delvist bebygget og delvist omdannet til have. Den nuværende købmandsforretning ligger lige hvor banen gik, og den er placeret i samme retning, som banen forløb. Parcelhusbebyggelsen Brændstensvej syd for landsbyen er bygget i den sidste halvdel af 1970erne. Mergelvang på banens gamle tracé, syd for stationsbyen, er påbegyndt i slutningen af 80erne, men er endnu ikke fuldt udbygget. Dalbyover har 288 indbyggere i i 2010. N Luftfoto 2010. Fra den gamle landsby stråler vejene ud i stjerneudskiftningsmønsteret, mens stationsbyen kendetegnes ved rette vejforløb. 2
Del
Print
Download PDF fil