Topografi og landskab Landskab Den kraftige slugt omkring Dalbyneder Bæk præger det nære landskab ved Dalbyneder. Bækken løber i en dal, der løber ud til det flade fjordlandskab, ud mod Kattegat. I Stenalderen strakte havet sig helt ind i dalen, gennem Dalbyneder, hvorfor området i dag består af hævet litorinahav. Fjordlandskabet øst for landsbyen består af inddigede enge, der også er afvandede gennem diverse afvandingskanaler. Dette for at forhindre oversvømmelser, så jorden er brugbar i landbrugsøjemed. Ovenfor det maritime fjordforland, rejser morænerne sig i et storbakket landskab. Enkelte steder ses der kraftigt kuperede områder i forbindelse med dale og slugter. Beliggenhed Dalbyneder er gennemskåret af den markante dal omkring bækken. Dalen som på én gang deler landsbyen i to, men samtidig er landsbyens samlingselement, tilfører byen en særlig karakter. Der er et stærkt kuperet terræn inde i landsbyen. Særligt mod syd, hvor kirken ligger som det klart højeste punkt. Dalens stejle skrænter ses tydeligt, når man står midt i den - på Stenhøjvej. Her kan man opleve hvordan bl.a. heste græsser op ad skrænterne. Dalen løber ud i Dalbyneder Kær, der ligger øst for Landsbyen. Oplevelse Der findes mange flotte kig og sigtelinier ud i landskabet omkring Dalbyneder - særligt langs med dalen omkring Dalbyneder Bæk. Dalbyneder Bæk er desværre stort set usynlig i landsbyen og helt utilgængelig. Bækken kan kun skimtes gennem omkringliggende træer og buske. Der er også en fint gennemgående sigtelinie til kirken langs med Kirkebakken. Når man ankommer til Dalbyneder fra Vestervangsvej, har man et meget flot kig ned over landsbyen, hvor kirketårnet titter op over de bløde bakker. Vejen falder ned mod landsbyen, der har laveste punkt ved broen over dalen. Ankommer man fra nord, via Stenhøjvej, falder vejen ligeledes ned mod byen. Her sluses man ned gennem bebyggelse, med beplantning på begge sider af vejen. Dalen gennem Dalbyneder er afgrænset af nogle meget stejle skrænter. Det forhindrer imidlertid ikke hestene i at græsse på dem. Dalbyneder Bæk ligger godt skjult bag træer og buske. N Dalbyneder Bæk Vestervangsvej Demstrupvej Kirke Principsnit, Dalbyneder. S Betragter man landsbyen fra sydvest, er der et flot kig ned over bebyggelsen med kirketårnet, der ligger som et landemærke. 4
Download PDF fil