Topografi og landskab Landskab Borup Møllebæk og den bløde dal omkring er stærkt karaktergivende for Borups nære landskab, der består af jævne bakker kun gennem skåret af dalen. Umiddelbart nord for Borup Møllebæk ligger Terpenhøj, som udgør områdets højeste punkt med 51 moh. Et særligt landskabsfænomen findes lige nord for Borup Kirke. Her løber Borup Møllebæk ind i en sænkning i dalskrænten og omdannes til en såkaldt underjordisk flod. Her forsvinder bækken ned gennem huller i kalkundergrunden, og den formodes at løbe ned i et større underjordisk grundvandsbassin. Noget af vandet kommer dog op til overfladen igen gennem Koldkilden en lille km nordvest for Borup, og løber videre til Kousted Å gennem Flegbækken. Beliggenhed Landsbyen ligger på Borup Møllebæks sydlige dal-skrænt, og kun den nyere parcelhusenklave er vokset helt op på toppen af dalen mod syd. Borup Vandmølle har tidligere ligget i relation til Borup Møllebæk. Deraf navnet på bækken. Vandmøllen er dog ikke længere eksisterende, og den resterende møllebebyggelse er i dag omdannet til bolig. Omkring Borup er mange af jorderne dyrkede, men der findes også engdrag, som ligger i dalen omkring Borup Møllebæk. Flere af engene i dalen strækker sig helt ind i Borups nordside, hvor mange er brugt som græsningsarealer. Oplevelse Borup er en langstrakt by, hvor bebyggelsen er spredt. Derfor har landsbyens beplantning stor betydning for at samle bebyggelsen, så landsbyen ikke opleves lige så spredt som den reelt er. En del af beplantningen består af nogle flotte alléer op til de gamle gårde, som er et flot træk, når man bevæger sig gennem Borup Byvej. Der er på trods af byens spredte karakter ikke mange kig ud over landskabet. Særligt mod syd hvor landskabet stiger, er det begrænset. Derimod er der flotte kig ud over dalen nord for landsbyen. Ligesom der også her findes en del flotte sigt gennem byens beplantning. Nede fra dalen er der endvidere et meget fint sigt til den højtliggende kirke, der rammes flot ind af to større beplantede områder. Det er netop den udsigt, der præger ankomsten til Borup fra nord via Kondrupvej. Før man ankommer til Borup fra øst ad Borup Byvej, er der ligeledes mange flotte kig, især over dalen mod nord. Det samme gør sig gældende ved ankomsten fra syd ad Højmarksvej, hvor vejen løber på toppen af landskabet og falder ned mod byen. Det giver nogle flotte kig ind over byen med kirketårnet som pejlemærke. Kig til Borup Kirke fra dalen omkring Borup Møllebæk. Sigtelinie langs Borup Byvej, dog overskåret af en motorvejsbro. Borup Møllebæk N Borup Byvej Kirke Principsnit, Borup. S 4
Download PDF fil