Binderup og Bjerres historie Oprindelse Binderup er en udflytterbebyggelse fra vikingetiden. Omtale sker første gang i 1416 som ’Bendorp’ og i 1481 som ’Bindrop’. Landsbyens jorder er udskiftet i 1797. Binderups beliggenhed i Dalbyneder sogn sandsynliggør, at beboerne stammede fra Dalbyneder. Udflytterbebyggelserne kendes på endelsen ’-rup’, der er en afledning af ordet ’torp’, der netop betyder udflytterbebyggelse. Bjerre findes først omtalt i 1618 som ’Bierby’ og i 1864 som ’Bierrig’. Noget tyder på, at byen først er grundlagt ved denne tid, da den gamle stenalderhavbund er blevet opdyrket. Det er givetvis bakkeøen, som byen er beliggende ved, der har givet byen dens navn. Byudvikling Binderup talte i 1797 fem gårde, beliggende omkring en kileformet vejforte. Binderup er kategoriseret som en uregelmæssig vejforteby, og vejforten kan genfindes i sin originale form på nutidens matrikelkort. Også gårdenes placering er bevaret, hvilket tegner et billede af en meget original landsby, hvor der stort set ingen udvikling er sket i matrikel- og bebyggelsesstruktur. Bjerre er kategoriseret som en slynget vejby, hvilket er en konsekvens af dens beliggenhed omkring bakkeøen. Det er den frugtbare jord, der har ført til grundlæggelsen af Bjerre, på den flade stenalderhavbund. Hvor Binderup ikke har udviklet sig fysisk, har Bjerre i høj grad ændret karakter. Etableringen af flere meget store haller, selv efter moderne skala, gør at landsbyens gårde ikke længere udgør det primære element i landskabet. Hertil kommer at en enkelt gård er sløjfet og Vejlbjerggaard er flyttet mod sydøst. Indbyggertallene i 2011 er 11 for Binderup og 21 for Bjerre. N Bjerre Binderup Luftfoto 2010. Binderup ligger samlet på begge sider af Binderupvej. N Bjerre. De lysegrå haller sydøst for byen er nye landbrugsbygninger. 2
Del
Print
Download PDF fil
