kort & godt Nr. 4 med klistermærke, tak I efteråret gav samtlige af kommunens 40 pizzeria-indehavere os en hjælpende hånd. De sagde nemlig ja til at smække et klistermærke på pizzabakken, der fortalte de pizza-sultne kunder, at den tomme, snaskede pizzabakke IKKE må komme i papirbeholderen til genbrug. Den skal selvfølgelig i restaffaldet. Så tak til Burhan Bosan og hans kolleger rundt omkring i byen. Vi har da de sejeste pizzabagere i Randers! STYR PÅ SOR TERING? Vil du score toppoint i sortering, så tjek den nørdede affaldsguide på side 12. Dorte har set lyset! Og det er ikke kun, fordi Dorte Kjeldsen Bjerrekær bruger gode kontaktlinser, men også fordi hun kan se, at der kan komme rigtig meget plast og metal til genbrug, hvis man gør en lille ekstra indsats. Dorte har de seneste tre år indsamlet al sin linseemballage. Det er blevet til 170 g aluminium og 900 g helt ren plast til genbrug. Når man tænker på, at der er ca. 400.000 linsebrugere i Danmark, ville det blive til rigtigt meget, hvis de alle var lige så gode som Dorte. Mangler du grønne poser til madaffald? Det er ikke noget problem, for posen behøver nemlig ikke være grøn. Hvert forår kommer vi ud med tre ruller poser til alle enfamilieshuse. Bor du i lejlighed, sørger din udlejer for poserne. Men løber du tør inden næste forår, kan du bruge en hvilken som helst pose. Poserne bliver nemlig sorteret fra i forbehandlingsanlægget. Så pyt med farven på posen – bare vi får det organiske affald. 4 EXIT 2020 Randers Kommune
Download PDF fil
Årets magasin om genbrug, affald, storskrald, verdensmål og meget andet fra Randers Kommune.