Topografi og landskab Stånum Landskab Umiddelbart vest for Stånum løber Brusgård Møllebæk i en markant Ådal. Dalen har stejle skrænter, men ovenfor breder landskabet sig ud og bliver til mere flade, bløde bakker. Munkdrup ligger umiddelbart vest for Alling Ådal på toppen af et bakkedrag, der falder ned mod Paderup. Beliggenhed Stånum ligger ovenfor den østlige dalskråningen på et fladt område, med de bløde morænebakker mod nord og øst. Grundet en tæt bevoksning er der ikke udsigt over dalen fra Stånum. Munkdrup ligger på et plateau, der falder let mod nord. Ådalen øst for Munkdrup er meget tydelig i landskabet syd for landsbyen, hvor en markant sideslugt fra dalen skærer sig ind i bakkerne. Oplevelse Ankomsten til Stånum fra vest sker gennem en snæver slugt. Skrænterne understreges af skovbevoksning, så slugten virker ekstra dyb. Den nordlige indgang til Stånum går igennem et fladt landskab og to markante gårde markerer ankomsten til landsbyen. Snart vil omfartsvejen ’Det Nordlige Hængsel’ blokere denne ankomst. Fra landsbyens kanter kan der kigges langt ud over landskabet. Ved ankomst fra hhv. nord og øst, falder blikket på et lille åbent græsareal ved vejkrydset Stånumvej/Kirkevadbrovej. Græsarealet er en rest af den gamle forte, der er friholdt for bebyggelse. Dette grønne hjørne giver byen et fint samlingspunkt. Ankomsten til Munkdrup fra syd, via Munkdrupvej, er fin med udsigt over den dybe sideslugt til ådalen. Ankomsten til byen markeres af et gårdanlæg vest for vejen og en karakteristisk allé øst for vejen, der fører op til gården Munkdrupvej 47. Ankommer man fra nordvest, markeres ankomsten af alléen til Munkdrupvej 10 samt et bredt vue ud over landskabet mod nordøst. Kirkevadbrovej Fra Munkdrups nordkant er der udsigt mod Paderup over de arealer, der skal udgøre fremtidens Munkdrup. Der er planlagt omkring 7000 boliger omkring Stånum og Munkdrup. Man kan tydeligt se Paderup på den anden side af mosen, i bunden af dalstrøget, og umiddelbart vest for landsbyen ligger motorvejen. Alling Ådal Principsnit, Stånum. V Ø Munkdrupvej Principsnit, Munkdrup. V Alling Ådal Ø Landskabet mellem Stånum og Munkdrup vil snart blive gennemskåret af omfartsvejen ’Det Nordlige Hængsel’. 4
Download PDF fil