Topografi og landskab Landskab Sønderbæk ligger i bunden af en slugt, der løber gennem det bakkede morænelandskab. Slugten er en sideslugt til den brede Skals Ådal. Når man befinder sig i landsbyen, opleves landskabet tæt på, og er med til at skabe en særlig intim stemning i landsbyen. Det særlige landskab er også det, der har givet Sønderbæk tilnavnet ’Byen med køerne på tagene’. Visse steder flugter gårdenes tage med terrænet bag, og giver derfor illusionen af, at køerne på markerne bag gårdene står på taget. Umiddelbart vest for Sønderbæk ligger et karakteristisk og knudret bakkelandskab, med Vihøje der når 72 moh. og er det højeste punkt i nærheden af Sønderbæk. Øst for landsbyen breder den store ådal sig ud. Beliggenhed Midt i Sønderbæk udspringer en nu rørlagt kilde. Kilden har sammen med landskabsformationerne muligvis været grunden til, at man har valgt at bosætte sig lige netop her. De store engarealer omkring landsbyen har muliggjort husdyrhold, men landbrugsjorden nord for Sønderbæk er kun af middelmådig kvalitet. Det har været medvirkende til, at Sønderbæk gennem historien aldrig er blevet opfattet som en udpræget rig landsby. Oplevelse Sønderbæk fremstår frodig og grøn, og slugten er med til at give landsbyen karakter. Slugten kan tydeliggøres yderligere inde i selve Sønderbæk, hvor den står lidt svagere grundet bebyggelse og beplantning. En yderst velbevaret gravhøj, Bofferhøj, er afskærmet fra landsbyen pga. beplantning og bygninger. Bofferhøj lagde i sin tid navn til byens andelsmejeri. Generelt er der kun få hække og intet fortov, hvilket gør, at den grønne flade fornemmes som et underliggende tæppe i hele landsbyen. Den kvalitet er vigtig for Sønderbæk, og bør bevares og styrkes ved, at flere hus- og gårdejere etablerer græsarealer uden afskærmning. Næsten overalt i Sønderbæk er der fine kig og stærke sigtelinier til og fra landskabet samt til kirken, som står som et dominerende bygningsværk. De mange gårdanlæg ligger flot og synligt i bybilledet, og understreges visse steder af fritstående, gamle træer. Disse karakterfulde træer bør bevares, såfremt de er med til at tegne landsbyens grønne rum, som det f.eks. er tilfældet omkring kirken og ved Hovgaard. Generelt bør der ryddes op i buskads og tæt bevoksning, så den grønne græsflade tydeligt opleves. ‘køerne på taget’ Sigtelinien, langs Bofferhøjen gennem Sønderbæk, understreges af træer. Det ses hvordan tagryggen og horisonten næsten er sammenfaldende, og det er her ”køerne græsser på taget”. Sønderbæk, 2009. Gårdene, der ligger ind i skråningen nord for byen, og vejforløbet omkring kirken giver byen et kompakt præg og en intim stemning. Foto: Purhus Lokalarkiv S Principsnit, Sønderbæk. Rejstrupvej Byvejen Kirken N Slugten ind gennem Sønderbæk fortsætter ud vest for landsbyen som bløde bakker. 4
Download PDF fil