Topografi og landskab Landskab Landskabet omkring Sødring består primært af fladt kystforland, der ligger ud til Kattegat. De flade landskab består af hævet Litorinahav. En enlig morænebakke rejser sig markant i det ellers flade landskab og når 24 moh. Herpå ligger Sødring. Den karakterfulde moræne var under stenalderen, da havet nåede helt ind til randmorænerne, en selvstændig ø i havet. Fjordengene ned mod Kattegat undergik en omfattende inddigningsproces i 1904 og en omfattende afvanding i 1944 og 45 for at kunne gøres nyttig i landbrugsøjemed. Den ca. 275 ha store Sødringholm Skov ligger ligeledes på hævet havbund. Skoven har qua sin størrelse en stor betydning for landskabet og oplevelsen af landskabet ved Sødring. Beliggenhed Sødring ligger på morænebakkens sydlige spids – primært på toppen heraf, men enkelte bebyggelser ligger på skråningen ned mod det flade landskab for foden af bakken. Fjordengene omkring Sødring er en blanding af dyrkede marker og græsningsarealer. Umiddelbart øst for Sødring, ligger det smukke miljø omkring Sødringholm. Godset står flot frem i landskabet med sin hvide, enkle karakter og de røde tegltage. Oplevelse Ankommer man til Sødring fra sydøst via Sødring Bygade, kører man op af den stejle bakke til landsbyen, hvor man sluses ind gennem beplantning på begge sider af vejen. Herefter rammer man det meget fine miljø omkring byens gamle skole og fortsætter gennem den smalle åbning mellem bygninger på begge sider af vejen. Den smalle åbning fornemmes næsten som en indkørsel til en gårdsplads. Når toppen af bakken nås, er der en helt fantastisk udsigt til Sødringholm med skoven og Kattegat bag sig. Betragter man omvendt Sødring nede fra Sødringholm, ligger landsbyen hævet på toppen af den meget stejle skrænt. Igen er det den gamle skole, der markerer sig. Ankommer man fra den anden ende af Sødring Bygade, fra sydvest, er det en gul vinkelbygning og en overforliggende beplantning, som rammer andkomsten ind. Her ligger indgangen til landsbyen allerede for foden af bakken. Der er ligeledes fine kig ud over landskabet mod vest. Grundet Sødrings højtliggende placering findes der flere flotte kig og sigtelinier over landskabet. Særligt mod syd og øst er der nogle meget fine udsigter. Her ses udsigten fra den lavestliggende del af Sødring mod sydvest, hvor de flade kystenge strækker sig så langt øjet rækker. Udsigten fra Sødring lige bag den gamle skole. Her ses Sødringholm med den store Sødringholm Skov og Kattegat i baggrunden. Sødring Bygade Sødring Bygade Sødring Holm Gadekær V Kirke Principsnit, Sødring. Ø 4
Download PDF fil