Topografi og landskab Landskab Kåtbækdalen og Halekær er de mest markante landskabselementer nær Gassum. Kåtbæk har sit udspring i den vestlige del af Gassum, hvor den løber mod vest og ender som et tilløb til Skals Å. Halekær udgør en af de få engstrækninger, der er tilbage omkring Kåtbæk, som tidligere har været omgivet af store strækninger med mose og kær. Ovenfor dalstrøget og kæret forekommer landskabet meget fladt, og der ses kun meget bløde bakkedrag. Én af de kraftigere stigninger i området er på 55 moh ved Hvidsten Høje syd for byen. Vest for Gassum ligger Allestrupgård Plantage, hvori der er en del gravhøje. Området er udpeget til kulturmiljø. Beliggenhed Gassum ligger helt op til Kåtbækdalen og strækker sig fra bunden af dalen til toppen af dens skrænter. Den vestligste bebyggelse i Gassum, helt nede i dalen på Balgårdsvej, ligger tæt op ad den stejle dalskrænt, der stiger mod syd. Her er den kraftige stigning i landskabet meget tydelig, og skrænten danner sammen med bebyggelsen en fin lille niche i landsbyen. Ud fra historiske målebordsblade og original-1 kortet ses det, at der i den sydlige del af Gassum har været en stor del søer og vandhuller i forbindelse med Kåtbæks udspring. I dag er antallet kraftigt reduceret til, at der kun er få tilbage, der ikke længere har den store betydning for Gassum. Gassum kirke lå oprindeligt på den nordlige kant af landsbyen, men efter de nye parceller er kommet til, er den i dag beliggende inde i byen. Da kirken ligger hævet på en lille høj, er tårnet stadigvæk synlig fra det meste af byen. Oplevelse Der er flere fine udkigspunkter og sigtelinier at finde i Gassum, hovedsageligt mod øst og vest. Særligt findes der en karakteristisk sigtelinie langs Halekærvej, hvor et sigt indrammes flot af både bebyggelse, beplantning og en gårdport. For til sidst at ende i det bagvedliggende landskab hvor Halekær kan skimtes. Halekær og Kåtbækdalen tilfører den vestlige del af Gassum et grønt islæt og også her, er der fine kig ud i landskabet langs dalen. Ankomsten til Gassum fra Amtsvejen og Balgårdsvej byder begge på fine kig ud over dalstrøget langs Kåtbæk. Fra Balgårdsvej er der endvidere kig til kirken, når man ankommer samt ud over den nærmeste del af byen. Selve indgangen til Gassum ad Amtsvejen både fra nord og syd synes dog en smule tillukket, da beplantning skjuler meget af bebyggelsen bag den. Kåtbæk Dyrbyvej Kig mod syd fra Dyrbyvej mellem beplantning til det let bølgede landskab sydøst for Gassum. Fint kig langs Halekærvej gennem bebyggelse og beplantning. Halekær kan skimtes i baggrunden. S Nyvej Kirke Principsnit, Gassum. N Gassum 2009. Parcelhuskvarteret i baggrunden er den mest markante ændring i forhold til billedet på side 102. Foto: Purhus Lokalarkiv 4
Download PDF fil