Topografi og landskab Landskab Asferg ligger i et kuperet landskab med flere hævede plateauer, der er af forholdsvis stor udstrækning. Nord for landsbyen løber Kåtbæk med et bredt dalstrøg omkring sig. Kåtbæk fungerer som afvandingskanal for det bakkede landskab. Kåtbæk Hede lå før i tiden nord for dalstrøget. I dag er der kun mindre dele tilbage. Syd for Kåtbæk består landskabet af jævne morænebakker. Her ligger også Ashøj, som er det højeste punkt i området med 59 moh. Beliggenhed Asferg ligger på toppen af plateauet ved Kåtbæk-dalen, der ligger umiddelbart nord for landsbyen. Bakkerne i Asferg er begrænsede, men landsbyen omkranses af det mere kuperede landskab, skabt af dalen omkring Kåtbæk. Syd for byen er det de jævne morænebakker, der dominerer. Nord for Asferg stiger terrænet. Det kan ses på bebyggelsen på den nordlige side af Ejstrupvej, der ligger en smule højere end gadeniveau. Især ved den store Moetoftgård er stigningen i landskabet tydeligt. Oplevelse Rundt omkring i Asferg er der flere steder gamle træer, der tilfører byen et grønt islæt. Især omkring Præstegården understreger beplantningen meget fint gården samt den omkringliggende gadestruktur. Når man ankommer til Asferg fra syd gennem Søndergade, er noget af det første man møder præstegården på venstre side af vejen. Gården står som det primære element ved ankomsten og er meget fin. Dog er området umiddelbart syd for Præstegården under udvikling, hvor nye parcelhuse skyder op. På registreringstidspunktet ligger kun to huse, hvorfor Præstegården stadig er den mest dominerende. Når hele det nye område er bebygget, vil denne givet vis sløres kraftig. Fra de andre indgange til byen er det primært de fine kig ud over landskabet, der præger disse. Der er fra Asferg udsigter til det blødt bakkede landskab. Der er endvidere en fin sigtelinie fra udkanten af byen, ved Østergade, til kirketårnet. Moetoftgård ligger tydelig højere end Ejstrupvej foran. Spættevej Kirke Præstegården Østergade N 4 Principsnit, Asferg. S
Download PDF fil