Topografi og landskab Landskab Alle tre landsbyer ligger i det bakkede morænelandskab omkring et stort dalstrøg. Oksenbæk løber i bunden af dalen og fungerer som afvandingsbæk for det forholdsvise stejle landskab omkring den. Landskabets markante profil tydeliggøres omkring de tre landsbyer gennem de slyngede veje, der bugter sig op og ned af bakkerne. Beliggenhed Ammelhede ligger på en skrænt, der falder ned mod dalstrøget mod syd. De gårde der ligger nord for Ammelhedevej er beliggende på et plateau, der ligger relativt højt i forhold til vejen. Terrænet på den anden side af vejen, falder ned til dalen mod syd. Krogsager ligger på en ”halvø” midt i dalen, højt hævet over dalens bund. Selve landsbyen ligger relativt fladt på toppen af bakken med frit udsyn og en flot udsigt mod øst. Moeskær ligger på kanten af det bakkede landskab let hævet over mosearealerne i dalens bund. Selve landsbyen forekommer plan. En slugt skærer sig ind bag Moeskær fra nordvest, hvori der ligger en mindre sø. De frodige skråninger ned til slugten bruges til græsningsarealer. Oplevelse Fra Ammelhedes østlige kant er der et bredt vue ud over det bakkede landskab og dalen. Ankomsten til landsbyen fra øst, rammes fint ind af trærækker på begge sider af Ammelhedevej. Syd for vejen ligger Hamlets Grav, der er markeret med en høj. Om der stadig er spor efter Hamlet i graven er dog yderst tvivlsomt. Fra Krogsager er der ligeledes brede kig ud over dalstrøget og det omkringliggende landskab. Landsbyerne, der ligger på dalens skrænter, ses her fra som fine afgrænsede grupper af bebyggelser i det grønne landskab. Ankomsten til Krogsager fra nord rammes ind af landskabet, hvor Krogsagervej skærer sig ned i terrænet. Denne indramning ses også ved den sydlige ankomst til landsbyen, hvor Damgaard på den østlige side af vejen byder velkommen. Moeskær ligger lavere, men der er flere fine udsyn over landskabet. Fra byens østkant er der næsten 180 graders kig over dalen og dennes skråninger, samt frit udsyn til Virring på den modsatte side af dalen. Ved ankomsten til Moeskær fra syd, via Virringvej, er landskabets små bakker meget tydelige, og de tegner et fint forløb ind til Moeskær. Når man ankommer fra øst gennem Virringvej, er der et fint kig ind over landsbyen. Ammelhedevej I Ammelhede er man i tæt kontakt med det omkringliggende landskab, der tydeliggøres mellem landsbyens bebyggelser. Kig mod syd til Krogsager fra Oksenbæk, hvor det bugtede landskab ses i forgrunden. Oksenbæk Gadekær Ammelhede Krogsager Moeskær N 4 Gadekær Principsnit, Ammelhede. S NV Gadekær Principsnit, Krogsager og Moeskær. SØ
Download PDF fil