Side 162
VVM-redegørelse og miljøvurdering af forslag til udvidelse af Randers Havn 160 Vandhuller og andre naturområder, som ligger udenfor projektområdet, vil formentlig ikke blive påvirket mere fremover end i dag, da områderne allerede i dag ligger meget bynært, med den påvirkning det giver. Det vandhul og andre naturområder, der forsvinder som konsekvens af havneudvidelsen, skal erstattes, se afsnit 12.5. Spulefelterne Dele af det eksisterende spulefelt 1 er udlagt som § 3-beskyttet sø (2,5 ha) (naturbeskyttelsesloven § 3). Spulefeltet er en del af havneområdets etape 3 og er derfor inkluderet i vurderingen af § 3-beskyttede naturområder indenfor havneområdet. For beskrivelse af spulefelternes virkninger på terrestrisk natur henvises til afsnit 12.3.2 og 12.3.1. Spulefelt 2, spulefelt 3 og spulefelt 3.1 grænser op til arealer med § 3-beskyttet strandeng, men omfatter i sig selv ikke § 3-beskyttet natur. Spulefelterne i Romalt Enge placeres på en lokalitet, hvor der ikke findes § 3-beskyttet natur. Beskyttede arealer, som støder op til arealer, der er planlagt som spulefelter, er undersøgt i felten. Det er især strandenge (HA-08-se, HA-09-se, HA-10-se, HA-11-se og HA-12-se) (Figur 12-1), som er domineret af tagrør samt en enkelt eng (HA-13-en), hvis vegetation er forholdsvis høj, men med en stor bestand af festgræs (Hierochloë odorata), der er temmelig sjælden, og tykakset star (Carex riparia), som er en karakteristisk art for blandt andet marskområder. Arealerne, der strækker sig langs Gudenåen og Randers Fjord, er udlagt som økologiske spredningskorridorer. Formålet med spredningskorridorerne er at skabe og opretholde ubrudte og så vidt muligt uforstyrrede natursammenhænge uden væsentlige spærringer. Dette tilgodeser arter, der kan have svært ved at opretholde en levedygtig population, når arealerne med egnede naturtyper er små og fragmenterede. Gunstige spredningsforhold mellem fragmenterede habitatområder gør det muligt for en given art at bevæge sig mellem nærtliggende områder og øger derfor chancen for at områderne samlet set kan opretholde en levedygtig bestand af arten. Rødlistede arter, fredede arter og andre mere sjældne fund Udover mange observationer af hare (Lepus europaeus) (Rødliste kategori VU) på græsarealer ved både havneanlægsarealerne og de planlagte spulefelter omkring Romalt Enge er der ikke observeret andre rødlistede arter. For beskrivelse af projektets virkninger på hare henvises til afsnit 12.3.1. På både havneanlægsarealerne og de planlagte spulefelter er der fundet mange padder. Lille vandsalamander, skrubtudse og butsnudet frø er fundet i flere vandhuller, ved grøfter og på fugtige arealer. C:\Users\asth\Documents\Randers Havn\Rapport\Endelig\VVM-Rapprot - Randers Havn maj 2014 Ver 4.0.docx .
Side 163
VVM-redegørelse og miljøvurdering af forslag til udvidelse af Randers Havn 161 12.2.3 Internationale beskyttelser (bilag IV-arter) Observationer af flagermus og padder fremgår af Bilag 8 og er gennemgået nedenfor. Odder Havneanlæg og Spulefelterne I forbindelse med feltundersøgelserne på de planlagte havnearealer og spulefelter er der eftersøgt spor af odder. Eftersøgningen blev især foretaget på områder langs kanten af Randers Fjord og bro-overgang af afvandingskanalerne, men der blev ikke fundet tydelige spor eller afføring af odder. Odder er dog kendt fra Gudenåsystemet, så til tider forekommer der sandsynligvis strejfende oddere i området. Flagermus Havneanlæg Hovedparten af arealerne ved Kristrup Enge er uudnyttet eller ekstensivt dyrket. Området vurderes som et udmærket fourageringsområde for flagermus. Der er dog mangel på ledelinje igennem hele området. De få træer, der findes i området, vokser i den sydlige del og i det nordvestlige hjørne. Der er ikke fundet egnede rastetræer på arealerne. Flagermus blev eftersøgt den 7. juni 2011, især langs den sydlige kant, hvor der overvejende findes vedplanter og et større vandløb, der vurderes som velegnede ledelinjer og jagtområder for vand- og damflagermus. Til trods for, at vejrforholdene var rigtig gode, og at der blev observeret en masse insekter, så blev der ikke observeret en eneste flagermus ved de planlagte havneanlægsarealerne. Ved de planlagte spulefelter er der meget lidt struktur, som kan virke lokkende for flagermus. Forekomsten af flagermus blev især undersøgt langs kanten af kolonihaverne ved Romalt Enge. Der blev kun registreret flagermus omkring kolonihaverne. Der er ingen egnede rastetræer inden for projektområdet, men der er nogle få træer midt i arealet, lokalitet HA-14-an, samt nogle få ledelinjer lige øst for Romaltparken. Lydoptagelsen af den eneste flagermus ved Romaltparken var desværre for dårligt til at bestemme arten med sikkerhed. Det formodes dog, at der var tale om en af de større flagermus, muligvis brun- eller sydflagermus. Spulefelter Markfirben Havneanlæg og Spulefelter Inden for projektområdet er vegetationen meget høj og desuden er jorden meget leret. Ved feltkortlægningen er der således ikke fundet optimale levesteder for markfirben. De bedst egnede leveområder består af digerne mod fjorden og omkring eksisterende spulefelter. Dog er vegetationen meget høj, og der er ikke fundet egnede solbadningsområder, som er vigtige for firbens æglægning. Det vurderes, at markfirben ikke forekommer inden for projektområdet. C:\Users\asth\Documents\Randers Havn\Rapport\Endelig\VVM-Rapprot - Randers Havn maj 2014 Ver 4.0.docx .
